De vokaliske stammer har til fælles at de udlyder på en vokal.
a-stammer
De germanske a-stammer afspejler de urindoeuropæisk o-stammer, også kendt som tematiske stammer. De dannedes med den såkaldte temavokal, der vekslede mellem *o og *e. I germansk kan a-stammerne inddeles i fire typer:
- Simple a-stammer (m./n.) Urie. *o– stammer; eks.: got. dags < urgerm. *daga- ‘dag’. En produktiv klasse, også kaldet “tematisk”. a-stammerne har to underklasser:
- wa-stammer (mask./neut.) Urie. *u̯o-stammer. Eks. kniu < urgerm. *knewa- ‘knæ’. Minimalt forskellige fra de almindelige a-stammer.
- ja/ija-stammer (mask./neut.) Urie. *i̯o-stammer. Eks. hairdeis < urgerm. *hirdija-‘hyrde’
ō-stammer (fem.)
De germanske ō-stammer afspejler de urie. *eh₂-stammer. Dette suffiks havde som sin væsentligste funktion at danne femininum til de tematiske stammer. På samme måde dannet de germanske ō-stammer femininum til de germanske a-stammer. Der findes tre typer på germansk:
- Simple ō-stammer Urie. *eh₂-stammer; feks. got. gibo < urgerm *gebō- f. ‘gave’
- jō/ijō-stammer Urie. *i̯eh₂-stammer, feks. got. mawi < urgerm. f. *mawjō- ‘mø’
- wō-stammer Urie. *u̯eh₂-stammer; feks. fem.*trewwō- ‘tro’
i-stammer (mask./fem.)
Urie. *i-stammer. Eks. got. gasts < *gasti- ‘gæst’. Dog blev urie. neutrale *i-stammer n-stammer i germansk.
u-stammer (mask./fem./neut.)
Urie. *u-stammer. E