Verber af klasse 4 og 5 tilhører det samme grundlæggende skema som verber af klasse 1–3, der har *e i infinitiv/præsens, a i præteritum singularis og nultrin i både dualis/pluralis præteritum og præteritums participium.
Men verber af klasse 4 og 5 er svære at danne nultrin til, idet de kun udlyder på én konsonant. I klasse 4 er det en sonorant, i klasse 5 er det en obstruent. For at løse problemet med uudtalelige nultrinsformer har dualis og pluralis præteritum fået en ny form med langt /ē/ <e> i roden. Her i 4. klasse er den udlydende sonorant blevet vokaliseret i præteritums participium: numans < gm. *nm̥-anas, baurans > gm. *br̥-ana-s.
Man kan undre sig over, at denne svage stamme ikke også kunne bruges i dualis og pluralis. Sjovt nok skaber rødder af en lignende struktur lignende problemer i vedisk: til nam ‘bøje, læne sig mod’ dannes pf. 3.sg. nanā́ma, 3pl. nemúr; til tap ‘brænde’ tatā́pa, tepúr.
Baggrund for langtrinsperfektum: langvokalen ē er opstået lydret i nogle rødder. Samme resultat ses rundt omkring i andre sprog, uden at de to fænomener går tilbage til grundsproget:
- Got. et 3sg.præt.; etun 3pl.præt. < *h₁e-h₁d-
- Lat. sīdō, pf. sēdī , ved. 3pl.pf. sedur < *se-sd-
- Lat. edō, pf. ēdī < *h₁ed- and *h₁e-h₁d-
| Kl. 4 | Betydni. | Infin. | 3sg. prt. | 3pl.prt | Prt. ptc. |
| 4a | ‘tage’ | niman | nam | nēmun | numans |
| 4b (e→aí; u→aú) | ‘bære’ | baíran | bar | bērun | baúrans |
Bøjningsmønstre
| St. | Præsens | Præteritum | Præsens | Præteritum |
| Inf. | niman | baíran | ||
| 1 | nima | nam | baíra | bar |
| 2 | nimis | namt | baíris | bart |
| 3 | nimiþ | nam | baíriþ | bar |
| 1 | nimos | nemu | baíros | beru |
| 2 | nimats | nemuts | baírats | beruts |
| 3 | – | – | – | – |
| 1 | nimam | nemum | baíram | berum |
| 2 | nimiþ | nemuþ | baíriþ | beruþ |
| 3 | nimand | nemun | baírand | berun |
| Ptc. | nimands | numans | baírands | baúrans |
Eksempler
4a
- niman‘ tage’ < *nem-
- qiman ‘komme’ < *gʷem-; jf. ved. jagā́ma ‘er kommet/gået’
- stilan ‘stjæle’ < *stel-
- ga-timan ‘passe, sømme sig’ < *demh₂
- brikan ‘brække’ (Streitberg og Schuhmann regner dette verbum til klasse 4. Det burde vel være klasse 5?) < *bʰreg/g̑ʰ, jf. mir. ro-bebraig ‘pruttede’
- baíran ‘bære’ < *bʰer-
- ga-taíran ‘rive itu’ *der-, jf. ved. dadā́ra ‘er død’
Uregelmæssigt verbum
- trudan – traþ – trēdun – trudans ‘træde’ (med –d > -þ)