Klasse 2: -on

Hovedformer

BetydningInfinitiv3sg. præt. 3pl.prætPræt. ptc
‘at salve’salbonsalbodasalbodedunsalboþs

Bøjning

 Præsens
 SingularisDualisPluralis
1salbosalbossalbom
2salbossalbotssalboþ
3salboþ salbond
Præteritum
1salbodasalbodedusalbodedum
2salbodessalbodedutssalbodeduþ
3salboda salbodedun

Suffikset

  • Afspejler urie. denominativer på  *-ah₂-i̯e/o-
  • I urie kunne sådanne dannelser være denominative (afledt af substantiver) eller faktitive (afledt af adjektiver)
  • Urie. *i̯ går tabt i germansk mellem vokaler, så  *‑ah₂-i̯e/o- > germ. *ō.
    Rent faktisk mener Harðarson at udviklingen var mere kompleks:
    *-ah₂-i̯o- > *-ōi̯a- > *ō̃ (en kontraheret vokal)
    *-ah₂-i̯e- > *-ōi̯i- > *ōi > ai (Osthoffs lov)
    Allomorfien forsimpledes til *ō̃.

Typen kender vi fra græsk og latin:

  • fugāre ‘slå på flugt’ ← fuga f. ‘flugt’
  • novāre ‘forny’  ← novus, -a -um ‘ny
  • τιμάω ‘ærer’ ←τιμή ‘ære’

… og fra hittitiske faktitiver, der dog mestendels er atematiske:

  • newahmi ‘fornyer’

De to hovedtyper

Afledninger fra substantiver

  • salbon ‘salve’  ← salba f. ‘salve’
  • fiskon ‘fiske’  ← fisks m- fisk
  • karon  ‘tage sig af, kere sig om’ ← kara  f. ‘bekymring’

Deverbale dannelser

Disse dannelser har ofte iterativ eller intensiv betydning.

  • ƕarbon  ‘vandre, gå’ ← ƕairban  ‘gå’.