Verber

Verber forekommer i finitte og infinitte former.

Finitte former bøjes i følgende kategorier:

  • Person – 1., 2, og 3.
  • Tal – singularis, dualis og pluralis
  • Tid – Germanske verber bøjes i nutid (præsens) og datid (præteritum)
  • Modus – Germansk har både indikativ (han lever), konjunktiv (fx kongen længe leveGud bevare Danmark!) og imperativ (lev!)
  • Diatese – Der er både aktiv (jeg gør det) og passiv (det bliver gjort/gøres)

Infinitte former er:

  • Infinitiv (læse)
  • Participier, både præsens (læsende) og præteritum (læst).
  • I de vestgermanske sprog: en nyudviklet gerundium, dvs. en slags “kasusbøjet infinitiv”.

Stærke og svage verber

Det germanske verbalsystem har som et af sine særtræk opdelingen i stærke og svage verber, dvs. to overordnede verbalklasser, der hver især er inddelt i hhv. syv stærke og fire svage klasser. Når man kender et verbums bøjningsklasse, kan man forudsige, hvordan det bøjes i alle de ovennævnte former, dvs. både præsens og præteritum.

Herved adskiller germansk sig fra feks. indoiransk eller græsk, hvor det til en vis grad er uforudsigeligt, hvordan en given verbalrod danner hhv. præsens, aorist eller perfektum. Det germanske verbalsystem minder mere om det latinske, idet latinske verber også er inddelt i klasser med en vis grad af forudsigelighed mellem måden man danner præsens og perfektum. Men de latinske bøjningsklasser svarer ikke til de germanske.

Opdelingen i svage og stærke verber handler først og fremmest om, hvordan disse verber danner præteritum. Mens de stærke verber kendetegnes ved aflyd i rodvokalen (synge – sang – sunget), kendes de svage verber på den såkaldte dentalpræteritum, dvs. en endelse på d/t i datid (have – havde).

Stærke klasseOmlydsrække i urgermanskEksempel
1.ī-ai-i-i*griba- ‘gribe’
2.eu-au-u-u*niuta- ‘nyde’
3.e/i-a-u-u*binda- ‘binde’
4.e-a-ē-u*bera- ‘bære’
5.e-a-ē-e*geba- ‘give’
6.a-ō-ō-a*taka- ‘tage’
7.Reduplikation*letana– ‘lade’
De syv klasser af stærke verber i germansk
Svage klasseUrgermansk endelse i infinitivEksempel
1.-jan/-ijan*sandja- ‘sende’
2.-ōn*laþō- ‘invitere’
3.-ēn*habē- ‘have’
4.-nan*wakna- ‘vågne’
De fire klasser svage verber i germansk