Indoeuropæisk havde et individualiserende n-suffiks, som i germansk blandt andet kunne tilføje til ō‑ (< urie. *ah₂) og ī– (< urie. *ih₂-) stammer. Således opstod de gotiske on- og ein-stammer (dvs. /ōn/ og /īn/-stammer).
Got. tuggō ‘tunge’ er ikke så let at rekonstruere for indoeuropæisk – vedisk har jihvā́ og latin lingua – men der er ingen tvivl om, at ordet endte på *-u̯ah₂. Når det på germansk er blevet en on-stamme, er det altså urie. *‑ah₂ + germ. *-n.
Got. managei er vel et abstraktum, dannet med germ. -ī < urie. *-ih₂ (dvs. devī́-suffikset), til adjektivet manags ‘mange’. Med tilføjelse af germ. -n får vi ein-stammen managei.
Nogle af ōn-stammerne kan også være gamle n-stammer med generaliseret -ōn-
| ‘tunge’ | ‘mængde’ | ||
|---|---|---|---|
| nom. sg. | tuggō | managei | analogisk fra de øvrige kasus |
| akk. sg. | tuggōn | managein | *-Vn-m̥ |
| dat. sg. | tuggōn | managein | *-Vn-i |
| gen. sg. | tuggōns | manageins | *-Vn-es |
| nom. pl. | tuggōns | manageins | *-Vn-es |
| akk. pl. | tuggōns | manageins | = nom. pl. |
| dat. pl. | tuggōm | manageim | *-Vn-mis |
| gen. pl. | tuggōnō | manageinō | *-Vn- + ah₂-om fra o-bøjningen |