ō-stammer

Der findes flere forskellige type af *ō-stammer i germansk.

Urgerm. *ō-stammer

  • Urgerm. *‑ō- < det urie. femininumssuffiks *‑ah₂-.
  • Suffikset dannede feminum til de urie. *o-stammer (som blev til de germanske *a-stammer).
  • Den mest relevante lydlov er:
    *ah₂ > *ā > germ. ō, som > a/__{#, N#}
  • Mange af disse stammer går dernæst over til de feminine ōn- og īn-stammer, se nedenfor
Sg.‘gave’Urie. endelse
Ngiba*-ah₂
Agiba*-ah₂-m
Ggibos*-ah₂-as
Dgibai*-ah₂-ai̯
Pl.  
Ngibos*-ah₂-as
Agibos*-ah₂-ns
Ggibo*-ah₂-om
Dgibom*-ah₂-mos
De simple ō-stammers bøjning

Urgerm. *i̯ō- og *iō-stammer

Dette suffiks har tre ophav i urie:

  1. Urgerm. *-i̯ō- < urie. *-i̯ah₂-
    Dannede femininum til tematiske stammer på urie. *-i̯o.
  2. Urie. *-ih₂-/-i̯ah₂-, der dannede femininum til konsonant- og *u-stammer.
    Vi ser dette såkaldte devī-suffiks i ved. devī́, gen. devyā́s ‘gudinde’ < *ih₂. *‑i̯eh₂-s.
  3. Urie. *-ih₂-, der dannede både maskuline og feminine afledninger.
    Vi ser dette såkaldte vr̥kī́-suffikset i ved. vr̥kīs, gen. vr̥kíyas ‘hunulv’ < *‑ih₂-s, *‑ih₂m̥

Relevante lydlove er:

  • *‑ah₂ > germ. *ō > *a/__ {#, N#}
  • *-ih₂ > germ. *-ī > *i/__{#, N#}
  • *-i̯ah₂- > germ. *-ijō- efter en tung stavelse (Sievers lov).

Mange af disse stammer går dernæst over til de feminine īn-stammer.

Sg.‘slægt’‘bånd’Urie. endelse
Nsibja*-i̯eh₂bandi*-i̯h₂
Asibja*-i̯eh₂-mbandja*-i̯eh₂-m
Gsibjos*-i̯eh₂-asbandjos*-i̯eh₂-s
Dsibjai*-i̯eh₂-ei̯bandjai*-i̯eh₂-ei̯
Pl.   
Nsibjos*-i̯eh₂-sbandjos*-i̯eh₂-es
Asibjos*-i̯eh₂-m̥sbandjos*-i̯eh₂-m̥s
Gsibjo*-i̯eh₂-ombandjo*-i̯eh₂-om
Dsibjom*-i̯eh₂-misbandjom*-i̯eh₂-mos
De germanske *i̯ō- stammer udvikelr sig forskelligt, alt efet om Seivers lov virker eller ej. Got. sibja har en let stamme og bøjes helt som en simpel ō-stamme (feks. giba). Got. bandjo- har derimod en tungstamme; Siever’s lov har vikret og har skabt en ny bøjnignstype.

Nominativ singularis

Formerne giba, sibja er dannet med *-ah₂- og *-i̯ah₂-; bandi er dannet med *-ih₂-, der aflød med *-i̯eh₂- (jf. ved. nom.sg. devī́, gen.sg. devyā́s).

Samme mønster ses i slavisk. Her er de indoeuropæiske *ah₂-stammer videreført som slaviske ā-stammer. De har normalt nom.sg. på ‑a, feks. oksl. žena ‘kvinde’ – men en særlig type har fællesslavisk *-i; således oksl. bogyn’i, der sjvot nok betyder ‘gudinde’ (ligesom devī́). Endelsen går tilabge til *-ih₂, så også i slavisk er devī́-typen blevet blandet sammen med *ah₂-typen.

Akkusativ pluralis

Urie. *-i̯ah-n̥s giver i vedisk  -ās (ovf. m. *-ōns > -ān). I germansk skulle vi vel have ventet *‑aus;  her er akkusativen dannet analogisk efter nominativen.

Mere om devī-stammer

Disse dannelser er typisk femininer til maskuline ord, således:

  • mawi, gen. maujos ‘pige’, ON mær < nom. *magʰ-u-ih₂, gen. *magʰ-u-i̯eh₂-s, dannet som femininum til magus ‘dreng’
  • frijondi ‘veninde’, afledt af frijonds m. ‘ven’

Hyppigt bruges suffikset også til at danne verbalabstrakter:

  • bandei f. ‘bånd’ er en *-ih₂-/-i̯eh₂-afledning til bindan (dvs verbalabstraktum)

vr̥kī-stammerne

Disse stammer bøjedes som konsonantstammer og havde således -s i nominativ singularis (ved. vr̥kī́ḥ). Deres køn afhang af betydningen. De var typisk afledninger til tematiske stammer (ved. ratha- m. ‘vogn’→ rathī́ḥ m. ‘vognstyrer’; vr̥ka- m. ‘ulv’→ vr̥kī́ḥ f. ‘hunulv’). I germanks overgår de typisk til bandi-typen germansk. Det mest entydige eksempel er måske det oldnordiske ord for ‘hunulv’:

  • ylgr ‘hunulv’ <  urie nom.sg. *u̯l̥kʷ-ih₂-s