Svage adjektiver

Bøjning

Maskulinum og neutrum

Som de substantiviske  an-stammer (jf. feks. hana m.‘hane’ og augo n. ‘øje’):

  • m. goda – n. godo ‘(den/det) gode’

Femininum

Hovedregel:

Som de substantiviske on-stammer (jf. feks tuggo f. ‘tunge’)

  • f. godo ‘(den/det) gode’

Undtagelser:

Visse adjektiver danner femininum som de substantiviske ein-stammer:

Ordenstallet fruma ‘først’

Præsensparticipierne – dog kan nominativ singularis også have den stærke endelse (dvs. bairands). I indoeuropæisk dannedes femininum til præsensparticipiet jo med det såkaldte devī́-suffks, hvilket vi feks. ser i vedisk:

  • Urie. m. *bʰér-ont-s, f. *bʰér-n̥t-ih₂
  • Ved. m. bháran – f.  bhárantī (bevarer det gamle mønster)
  • Got. m. baíranda – f. bairandei (har tilføjet n-suffikset)

Komparativen, feks.:

  • hardus ‘hård’ → m.  hard-iza (an-st.), n. hardizo (an-st.), f. hardizei  (ein-st.) ‘hårdere’

Funktion

Man kalder også det svage adjektiv for det definitte eller bestemte adjektiv. Det skyldes, at det stort set kun bruges efter det demonstrative pronomen sa, so, þata.

  • ni mag bagms þiuþeigs (st.) akrana ubila gataujan, nih bagms ubils (st.) akrana þiuþeiga (st.) gataujan. “et godt træ kan ikke give dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke give gode frugter”
  • sa ubila (sv.) bagms akrana ubila (st.) gataujiþ “det dårlige træ giver dårlige frugter”

I ovenstående eksempel er ubila i sa ubila bagms et svagt adjektiv i nom.sg. maskulinum, mens det i akrana ubila er et stærkt adjektiv i akk.pl. neutrum.

Der er masser af eksempler, hvor også et stærkt adjektiv skal oversættes med en bestemt form:

  • inngaggaiþ þairh aggwu (st.) daur – gå ind ad den snævre dør (εἰσέλθατε διὰ τῆς στενῆς πύλης)
  • ik im hairdeis gods (st.). hairdeis sa goda (sv.) saiwala seina lagjiþ faur lamba “Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.” (ἐγώ εἰμι ὁ ποιμὴν ὁ καλός: ὁ ποιμὴν ὁ καλὸς τὴν ψυχὴν αὐτοῦ τίθησιν ὑπὲρ τῶν προβάτων)

Ligesom på dansk anvendes det svage adjektiv også i forbindelse med vokativen:

  • atta weiha ‘hellige fader!’
  • atta garaihta ‘retfærdige fader!’
  • batista Þaiaufeilu ‘bedste Theofilus!’

Adjektiver der kun bøjes svagt

Ordenstal, feks.:

  • fruma (f. frumei) ‘første’
  • þridja ‘tredje’
  • fimfta ‘femte’
  • saíhsta ‘sjette’

Undtagelse: anþar ‘anden’ (der også bruges som indefinit pronomen)

Visse pronominale adjektiver

  • sama ‘samme’
  • silba ‘selv’

Præsens participium

  • m. bairanda, f. bairandei

Derimod bøjes præteritums participium både stærkt og svagt.

Baggrund

Det svage adjektiv er opstået af indoeuropæiske individualiserende n-stammer samt dannelser med Hoffmann-suffikset (*‑h₃onh₂- iflg. BAO), der udtrykker possessivitet. Afledningsbasen er typisk et adjektiv eller et verbum. Mønstret ses feks. i græsk, latin og indoiransk:

Adjektivisk afledningsbasis

  • Lat. catus ‘klog’ → Catō m. n-st. ‘den kloge/en klog én’
  • Gr. στραβός ‘skeløjet’ → Στράβων m. n-st. ‘den skeløjede’
  • Gr. πλατύς ‘bred(skuldret) → Πλάτων m. n-st. ‘den bredskuldrede’
  • Av. marəta- adj. ‘dødelig’ → marətan– m. n-st. ‘en dødelig’
  • Got. liuts adj. ‘hyklerisk’ → liuta  m. n-st.  ‘en hykler’
  • Got. weihs adj. ‘hellig’ → weiha m. n-st. ‘en præst’

Substantivisk afledningsbasis

  • Got. kaurn ‘korn (massebetegnelse)’ → kaurno ‘et enkelt korn’
  • Lat. cicer ‘kikært’ → Cicerō m. n-st. ‘kikærten, et tilnavn’

Verbal afledningsbasis

  • Got. stojan ‘dømme’ → staua ‘dommer’
  • Lat. edō ‘spiser’ → edō, -ōnis

Eksempler, der muligvis er dannet med Hoffmann-suffikset og således har betydet “som har X, forsynet med X; X-holdig; X-relateret”:

  • Lat. nāsus ‘næse’  → Nāsō subst. enten individualiserende: ‘næsen’ eller dannelse med Hoffmann-suffikset ‘ham med næsen’
  • Gr. γνάθος  ‘kæbe, kind’ → Γνάθων enten ‘kæben’ eller ‘ham med den store kæbe’ (om en snylter, der spiser for meget)

Systemet med stærke og svage adjektiver i germansk opstod i eksempler, hvor adjektiver med det individualiserende n-suffiks blev brugt i apposition; den konstruktion kan man stadig se i gotisk og i andre oldgermanske sprog:

  • got. ahma sa weiha ‘helligånden’
  • oldisl. Illuge svarte ‘Illuge den Sorte; Illuge hin svarte’
  • oldisl. Sigurþr unge  ‘Sigurd den unge; Sigurd hin unge’
  • oeng. Wulfmǣr se geonga ‘Wulfmær den unge’
  • oht. Ludowīg ther snello ‘Ludvig den tapre’

Ud fra sådanne eksempler opstod en ny adjektivbøjning af sammensætninger af det demonstrative pronomen og substantiverede adjektiver med det substantiverede suffiks:

  • ubils ‘ond’ (st.) – þata ubilo (sv.) ‘det onde’
  • gods ‘godt’ (st.) – þata godo (sv.) ‘det gode’; ana þizai godon (sv.) airþai – ‘på den gode jord’
  • weihs ‘hellig’ (st.) – in þo weihon (sv.) baurg ‘ ind i den hellige stad’