Normaludvikling: urie. *ō > gm. *ō > got. /ō/ <o>
- fotus ‘fod’ (m. u-st.) < gm. fōt- < urie. *pōd-/pod-/ped-
- sokjan ‘søge’ jf. lat. sāgīre < *seh₂g̑-i̯e/o-
I åben stavelse: /ō/ → / ɔ̄/ <au>
Sker typisk i forbindelsen gm. *ōwV, hvor *w går tabt
- bauan [bɔːan] ‘at bygge’ (ndl. bouwen, ty. bauen, isl. búa ‘at bo’) < *bʰeh₂u̯-, jf. ved. bhávati
- sauil [sɔːil] ‘sol’ (n. konsonantstamme) < gm. *sōel < urie. *seh₂-u̯el-
- staua f. ‘sted; dom’ < *steh₂-u̯eh₂; lit. stovà f. ‘sted’
- stau-ida, 3sg. dentalpræteritum præt til sto-jan < *stoh₂u̯-ei̯e-
Dybos lov
Vist ingen sikre eksempler, men i teorien virker reglen også her.
Forkortelse i sidste stavelse: urie. *-ō gm. *-ō > a/__ #, N
Feks. i verbalbøjningen:
- baira ‘bærer’ 1sg.præs.indikativ aktiv < -oh eller -ō
I de maskuline n-stammer:
- auhsa ‘okse’ (m. n-st.), nom.sg. < gm. *uhsō(n); ono. uxi, oeng. oxa; ved. ukṣán– ‘ung okse’ (bem. feks. akk.sg. auhs-an-an m. *-on-)