Hvor mange vokalfonemer gotisk havde afhænger af, hvordan man tolker grafemerne <ai> og <au>: om man mener, at de kan stå for både korte og lange vokaler, og om man mener, at de kan stå for diftongerne /aj/ og /aw/.
Her på siden går vi du fra, at gotisk havde i alt ti vokalfonemer, inddelt i høje, mellemhøje og lave samt lange og korte; se nedenstående tabel. Disse ti vokalfonemer skrives kun med otte tegn – dvs. der er visse regler man skal kende for at læse teksten korrekt.
| fortungevokal | bagtungevokal | |||
|---|---|---|---|---|
| kort | lang | kort | lang | |
| høj | i /i/ | ei /iː/ | u /u/ | u /uː/ |
| mellem | aí /ɛ/ | e /eː/ | aú /ↄ/ | o /oː/ |
| lav | a /a/ | a /aː/ | ||
Kommentarer
<ai> og <au>
Her på siden går vi ud fra, at <ai>, <au> gengiver vokalerne /ɛ/, /ↄ/ og diftongerne /aj/, /aw/. For at skelne transskriberer vi vokalerne som <aí>, <aú> og diftongerne som <ái>, <áu>. En anden skole mener, at diftongerne /aj/, /aw/ monoftongeredes, og at resultatet var langvokalerne /ɛ:/, /ↄ:/, som altså ikke forekommer i det vokalsystem, der foreslås her.
Lange vokaler
Skriften skelner generelt ikke mellem korte og lange vokaler. Bemærk at:
- Langt [iː] skrives <ei>, en praksis der er overtaget fra det sengræske alfabet, som det gotiske alfabet er dannet efter.
- Som netop nævnt antager nogle forskere, at at grafemerne <ai>, <au> står for både kort /ɛ/, /ↄ/ og langt /ɛ:/ og /ↄ:/.
- <e> og <o> betegner altid langt [e:] og [o:]
- Langt a [a:] forekommer, så vidt vides, kun i to kontekster: (1 )foran h, idet urgm. *anh > urgm. *āh > got. āh (2) muligvis i visse låneord
Kortvokalen <aí> /ɛ/
Denne vokal har en begrænset forekomst
- Som allofonisk variant af i foran h, ƕ og r (brydning), som i got. waírþan /wirþan/ ‘blive’, saíƕan /siƕan/ ‘se’ og waúrd /wurd/ ‘ord’
- I låneord fra græsk/hebraisk til at gengive hhv. gr. ε og o, f.eks. got. Beþlaíhaím ‘Bethlehem’
- I reduplikationsstavelsen ved præteritum af de stærke reduplicerede verber, f.eks. got. haí-háit ‘hed’ og laí-lot ‘lod’
- Som allofonisk variant af langt åbent ē og ō foran vokal (under forudsætning af, at langovkaler forkortes i stilling før andre langvokaler)
<?> for /ü/ i græske låneord
Det gotiske bogstav <𐍅> står normalt for /w/, men af indlysende grunde bruges det også til at gengive sengræsk <υ> og <οι>, der begge udtaltes udtaltes [ü]; således got. swnagoge ← gr. συναγωγή, got. Lwstrws ← gr. Λύστροις. Nogle lærebøger gengives dette <𐍅> med <y>: Syriais.
Læs mere om de urie. → kortvokaler og → langvokaler