Ie. *ei̯ > gm. *ī > got. /ī/ <ei>
hleidumei ‘venstre hånd’ (f. īn-st.), < adj. *hleiduma- ‘venstre’; *k̂lei̯-t-ṃHo-n- (komparativ) ‘den venstre’
steigan ‘at stige’; jf. on. stíga, oe. oht. stīgan ‘at stige’. Af ie. *stei̯gh–, jf. skt. stighnoti ‘stige op, bestige’, gr. στείχω ‘gå’, osv.
skeinan ‘skinne’ < gm. *skīnan-, jf. on. skína, oe. scīnan, eng. shine, oht. skīnan Ie. *(s)k̂eHi̯- ‘skinne mat; skygge’; jf. skt. chāyā́- ‘skygge’, pers. sāya- ‘skygge’ osv.
Ie. *ei̯ > gm. *ai̯ i udlyd og før finalt -s
Der er usikkerhed om denne udvikling, der først og fremmest skal forklare gen.sg. af *i-stammerne. Tidligere har man ment, at den gotiske endelse -ais < *oi̯s, men alle andre sprog tyder på *-ei̯s
-ais < *-ei̯s, gen.sg. af feminine i-stammer (mahtais)
-ai < *-ei̯, dat.sg. af feminine i-stammer (mahtai)