Urie. *ā og *ah₂

Urie. *ā, *ah₂ falder sammen med germansk *ō.

Senere opstår et nyt germansk *ā som resultat af erstatningsforlængelse, når en nasal går tabt før h (som kommer af en ustemt velar).

Normaludvikling

Urie. *ah og *ā > gm. *ō > got. /ō/ <o>

• broþar- ‘bror’ *b^hráh₂-ter-, ved. bhrā́tar-
• modar- ‘mor’ (ikke bevaret i gotisk) < *mah₂-tér-, ved. mā́tar-

Dybos lov

– aleina ‘albue’ (f. ō-st.); da. alen < gm. *alīnō-; jf. gr. ὠλένη < *h₃ehl-en-eh₂-

I sidste stavelse

Urie. *-ah₂ gm. *-ō > a/__ {#, N#}

Har sat sig nogle karakteristiske spor i nominalbøjningen:

• aleina ‘albue’ (f. o-st.), nom.sg. < gm. *alīnō < urie. *-eh₂
• aleina ‘albue’ (f. o-st.), akk.sg. < gm. *alīnōm < urie. *-eh₂-m
• waurda ‘ord’ (n. a-st.), nom./akk.pl. < gm. *wurða < urie. *-eh₂