Germanske særregler
Nye labiovelarer opstår af K+u̯:
– aiƕa– < *hek̑u̯o-
– mawi < magʰu-ī-, jf. magu- < *magʰu-
Det betyder noget for stavelsesdelingen:
– */hek̑.u̯o/ > got. /e.ƕa/ – i urie. står *e i lukket stavelse, i gotisk i åben.
Delabialisering
– *gw > g før u og r, og sandsynligvis også før j.
Bilabialisering
Sporadisk overgang til labialer:
– fidwor < *kʷetʷōr
– fimf < *kʷenkʷe
– wulfs < *u̯l̥kʷ-os
Gotiske særregler
Initialt: Urgerm. *ɣʷ > b- ?
Kroonen 2013: 51 kalder denne regl for ”unlikely”.
– bidjana < urie. *gʷʰedh-
– banjō f. ‘sår’ til *gʷʰen- (men Kroonen: til urie. *bʰen-, jf. oav. bąnaiiən ‘gør (nogen) syg’ < *bʰon-éi̯e-)
– *warma- < *gʷʰormo- (således Kroonen – BSSH: evt. til rod *u̯er- ‘varme’, jf. oksl. varƄ)
Delabialisering
Gælder initialt før *u, dvs. *gʷ- > b-: *gʷu- > *gu-:
– *gunþī- ”krig” < *gʷʰn̥-tih₂-
I indlyd delabialiseres særlig før j, r, u og finalt, dvs. *ɣʷ > *ɣ/ __u, j, r
– ono. seggr ‘helt, kriger’ < *sagja < *sagwja-
– grindan– ‚male, kværne‛ (oe. grindan) *gʷʰrendʰ-e-, jf. lat. frendō ‘skære tænder’
– leihts < *h₁lengʷʰ-to- lit. leñgvas
– -uh ‘og’ < *-kʷe, jf. lat. -que, skt. -ca, gr. -τε. Vokalen i -uh er uforklaret.
Analogisk bevarelse af ƕ:
– saƕ, 3sg. præt ← saiƕan
Hæmmelyd til lukkelyd efter n
Svs. urgerm. *ɣʷ > *-gʷ- /N__
– siggwan (oht. singan)
– saggws (ono. sǫngr) < *songʷʰo-
Reglen gælder alle stemte hæmmelyde; jf. n (bindan osv.)
Urgerm. *ɣʷ > w i andre stillinger
– snaiws < gm. *snaiwa– < *snoi̯gʷʰ-o-
– siuns < *seɣʷníz ← saiƕan
– hneiwan ‘bukke sig’ < *knegʷʰ-. Heroverfor ono. hnīga med g, formentlig fordi der også var en kausativ *hnaig(w)jan, hvor *ɣʷ > *g
– *aujō- (ono. ey ø, ty. Aue ‘eng’) < *h₂akʷi̯áh₂-, afledt af germ. *ahwō- (got. aƕa f. ‘flod’, lat. aqua ‘vand’) < urie. *h₂ákʷah₂-. Dvs. *aujō- viser *-ɣʷj- > *-wj-