Komparativ
Urie. havde to komparativsuffikser: *‑i̯os-/-is- og *‑tero-
Typen *‑i̯os-/-is-, der dannede med femininum af devī́-typen ( *‑is-+-ih₂-), bruges i germansk til at danne komparativ til adjektiver.
Den germanske komparativ bøjes svagt. dvs. som en n-stamme (ligesom i Græsk, hvor bøjningen dog er en blanding af s– og n-stammerne: κακίων ‘værre’ < *kak-ii̯os-/-on-). Maskulinum bøjes som an-stammerne (urie. *‑is- + *‑on-/en → Germ. *‑is+an-), femininum som ein-stammerne (urie. *‑is‑ih₂‑ + *‑on/-en- > germ. *‑iz-īn > got. –iz-ei).
Udover den nedarvede type med *i har Germansk også en type med *ō ( *‑ōz-an-) af uklar oprindelse.
- hardus ‘hård’ → m. an-st. hard-iza, n. an-st. hardizo, f. ein-st. hardizei ‘hårdere’
- arms ‘fattig’ → m. an-st. arm-oza, n. an-st. armozo, f. ein-st. armozei ‘fattigere’
Superlativ
Dannedes i urie. med *‑is-t(h₂)o- eller *‑is-m̥ h₂o- (ses i italisk og keltisk), som en afledning til komparativen. Suffikset *‑t(h₂)o- bruges også i ordinaltallene.
På germansk udviklede *‑is-t(h₂)o- sig lydret til *‑ista-. Også her opstod en type med o-vokal: *‑ōsta-
- hardus → m. hard-ists, n. hard-ist, f. hardista
- arms → m. armosts, n. armost, f. armosta
Suppletive bøjninger
Følgende adjektiver bøjes suppletivt, dvs. komparativen dannes af en anden stamme end grundordet:
- ‘god – bedre – bedsts’: goþs – batiza – batists
- ‘dårlig – værre – værst’: ubils – waírsiza – waírsts
- ‘meget – mere – mest’: mikils – maiza – maists
- ‘lille – mindre – mindst’: leitils – minnista – minnists
Komparativ og superlativ af adverbier
De indoeuropæiske gradiationssuffikser komp. *‑(t)ero- og sup. *‑(t)m̥h₂o- finder vi i afledninger til adverbier:
- Go. aftar ‘bag’, aftuma ‘den følgende’, aftumists ‘sidst’.
Vi finder dem i samme funktion i feks. Ved. upári, ‘over’, upamá- ‘øverst. højst’; i latin med et ekstra s-: super, superus (< *sup-ero-), summus (< *supm(h₂)o-).
Det samme suffiks ser vi i de possessive pronominer: unsar ‘vores’; izw-ar ‘jeres’; jf. lat. noster, vester. Suffikset har altså kontrastiv betydning.