Generelt
Urie. *i kan udvikle sig til
- i – den uforstyrrede udvikling
- ai [ε] – som følge af brydning
- ei [ī] – som følge af erstatningsforlængelse
- Ø – som følge af svækkelse i sidse stavelse
Urie. *i > gotisk i
- mizdo ‘løn’ (f. n-st.)< *mizdō(n)-, skt. mīḍhá- ‘pris’, av. mīžda-, oks. mĭzda, gr. μισϑός ‘løn’
- fisks ‘fisk’ (a-st.) < gm. *fiska– < urie. *pisko-; lat. piscis
- widuwō ‘enke’ (f. n-st.)< gm. widuwon– < urie. *h₁ui-dʰh₁-(e)u̯-ah₂; jf. ved. vidhávā
Brydning
Got. /i/ > /ε/ <ai> i stilling før r, h og ƕ
Fonemet /ε/ kan skrives <aí> (med accent på i) for at skelne det fra diftongen /ai̯/, der så skrives <ái>.
- waír ‘mand’ < gm. *wira– < *u̯ih₁ró-, jf. ono. verr, oeng. wer; jf. var-ulv, ty. We(h)rwolf, eng. wer(e)-wolf ‘mand-ulv → varulv’. Den korte vokal i gm. *wira- og lat. vir er et resultat af Dybos lov.
- laíƕans /lihwans/ ‘lånt’
- waíhans /wihans/ ‘kæmpet’
Erstatningsforlængelse
Urgerm.*iNh > *ĩNh > *īh > got. <eih>
Eksempler på, at denne regel virker på et gm. *i < urie. *i er svære, hvis ikke umulige, at finde; men der er masser af eksempler med gm. *i < urie. *e.
Tab i sidste stavelse
Urie. *i > got. /i/ > Ø /__ #, -s, N
Dvs. urie. *i går tabt i absolut udlyd, og i sidste stavelse før *-s og nasal. Bemærk, at *s bevares i denne stilling, men nasalen svinder.
Ses feks. i verbet:
- ist ‘er’ 3sg. < *h₁ésti
- sind ‘er’ 3pl. < *h₁sénti
… og i nominalbøjningen:
- gasts ‘gæst’ nom.sg., i-st. < *g̑ʰostis; lat. hostis
- gast ‘gæst’ akk.sg., i-st. < *g̑ʰostim
- bruþ-faþs nom.sg. ‘brudgom’, i-st. < *-pot-í-s; gr. πόσις, ved. pati–
- bruþ-faþ akk.sg. ‘brudgom’, i-st. < *-pot-í-m