Urie. *e

Fra urie. til germansk

Urie. *e har to reflekser i urgermansk:

  • *e – som er normaludviklingen
  • *i – som resultat af hævning

Disse udviklinger vil blive gennemgået først. De er ikke så vigtige for gotisk, for her falder alle resterende *e’ er nemlig også sammen med /i/.

Urgermansk hævning

Urgerm. *e > *i før *j i næste stavelse

  • *sitjana– < germ. *setjana– ‘sidde’ (men gotisk har udskiftet *sitjan med sitan)

Urgerm. *e > *i før *u i næste stavelse

usikkert

Urgerm. *e > *i /__NC

  • finþan ‘at finde’ < Urie. *pént-e-; roden ses også i ved. pánthās m. ‘vej’
  • bindan ‘at binde’ < *bʰendʰ– jf. ved. badhnā́ti ‘binder’
  • drigkan ‘at drikke’ *dʰre-n-g-e-, nasalinfigeret form af rod, der også ses i lit. drė́gti ‘blive våd’

Urgerm. *e > *i i ubetonet stilling

Denne udvikling er sporadisk

Fra urgermansk til gotisk

Urgermansk *e har to reflekser i gotisk:

Urgerm. *e > a

En særudvikling i sidste stavelse.

Urgerm. *e > i 

Den normale udvikling; dette *i udvikler sig helt identisk urie. *i i gotisk, dvs det bliver til:

  • <aí> [ε] – som følge af brydning
  • <ei> [ī] – som følge af er statningsforlængelse
  • Ø – som følge af svækkelse i sidse stavelse

Urgerm. *e >  got. /i/

  • qiþan ‘sige’ < *kweþan- < germ. *kweþan- < Urie. *gʷet– (roden ses også i da. kvæde, on. kveðja < germ. *kwaþjan- med gammelt o-trin)
  • niman ‘tage’ < *neman- < Urie. *nem– ‘tildele’ gr. νέμω ‘tildeler’, skt. námas- ‘tildeling’
  • giban ‘give’ < germ. *geban– < Urie. *gʰebʰ-, hvoraf også lit. gebù ‘jeg giver’
  • itan ‘spise’ *h₂ed-, jf. ved. ádmi 1sg.prs. ‘spiser’

Brydning

Urie. *e > got. /i/ → [ε] <aí> /__ r, h og ƕ

Efter at *e er faldet sammen med got. i, undergår det gotiske i brydning, hvilket vil sige, at det bliver til [ε] <ai> før r, h og ƕ.

  • saíƕan /sihwan/ ‘at se’ < germ. *sehwan *sekʷ– ‘følge’; lat. sequor, ved. sácate
  • aíþþáu, adv. ‘ellers’ ← /ih-þáu/
  • taíhswo /tíhswō/ ‘højre hånd’ (f. on-st) < germ. *tehswōn– < Urie. *dék̂s-u̯o-, gr. δεξιός adj. ‘til højre’, lat. dexter, oks. desnŭ, skt. dákṣiṇa- ‘højre’
  • waírþan /wirþan/ < germ. *werþan- Urie. *u̯ert– ‘vende’
  • haírto ‘hjerte’ /hirtō/ (n. n-st.) < germ. *hertōn- < *k̂er(d)– ~ *k̑ēr(d)- ~ *k̑r̥(d)-; lat. cor, cordis, gr. καρδία, lit. širdìs, oks. srŭd-ĭce
  • bairan ‘at bære’ /biran/ < germ. *bere- *bʰére-, jf. ved. bhárati

Vokalen [ε] <ai> forekommer også som selvstændigt fonem, nemlig:

Erstatningsforlængelse

Germ. *eNh > *ĩNh > *īh > got. /īh/ <eih>

Forekommer også ved de øvrige kortvokaler.

  • leiht ‘let’ *h₁lengʷʰ-t-; jf. med nultrin i roden gr. ἐλαφρός *h₁ln̥gʷʰ-t- (n̥ > α)
  • þeihan ‘trives’ < germ. *þinhan; nasalen er bavaret i oeng. (ge-)þingan ‘trives’

Svækkelse i sidste stavelse

Urie. *e > germ. *a > /__r#

Denne udvikling er vel sket inden *e > i

  • anþar < germ. *anþera- ‘anden’
  • ƕaþar ‘hvilken’ < germ. *hwaþera- < Urie. *kʷo-tero- ved. katará-, gr. πότερος

Urie. *e > germ. *i > got. Ø/__ #, -s, N

Feks. i verbet:

  • baíram 1pl. ‘vi bærer’ < Urie. *bʰeromes
  • baíriþ 2pl. ‘I bærer’ < Urie. *bʰerete

I gen.sg. og nom.pl. af konsonantstammer:

  • auhsans gen.sg./nom.pl. af auhsa ‘okse’ (m. n-st.) < germ. *uhsaniz < urie. *huks-en-es/*huks-n-ás; ved. ukṣánaḥ/ukṣṇáḥ