Grundlæggende ændringer
- Palataler faldt sammen med velarer
- *ku̯, gu̯, gʰu̯ faldt sammen med labiovelarerne *kʷ, gʷ, gʰʷ
- Den germanske lydforskydning og Verners lov
Finale udviklinger
- Finalt bliver alle lukkelyde ustemte
- Finale lukkelyde går tabt – dernæst sker de forskellige vokalsvækkelser og apokope: jf. 2sg. wileis 3sg. wili
- s er den eneste obstruent der bevares finalt. De to andre konsonanter, der bevares finalt, er *r og *u̯.
Den germanske lydforskydning
| 1. Ustemte lukkelyde blev til ustemte frikativer – initialt og umiddelbart efter accenten | ||||
| Urie *p > gm. *f | Urie *t > gm. *þ | Urie *k > gm. *χ | Urie kw > gm. *χw | |
| Urie. | *ph₂tér- | *tréi̯es | *k̑u̯on-/k̑un- | *kʷótero- |
| latin | pater | trēs | canis | (uter < *kʷuter) |
| vedisk | pitā́ | tráyaḥ | śuvā́ | katará- |
| græsk | πατήρ | τρειες | κύων | πότερος |
| gotisk | fadar | þreis | hun-d-s | ƕaþar |
| 2. Stemte lukkelyde blev til ustemte lukkelyde | ||||
| Urie *b > gm. *p | Urie *d > gm. *t | Urie *g > gm. *k | Urie *gw > gm. *kw | |
| Urie. | *h₃dent- | *g̑ónu | *gʷem- | |
| latin | baculum | dēns | genu | venīre |
| vedisk | — | dán | jā́nu | √gám |
| græsk | βάκτρον | ὀδούς | γόνυ | βαίνω |
| gotisk | (oeng. pægel) | tunþus | kniu | qiman |
| 3. Stemte, aspirerede lukkelyde > stemte lukkelyde (initialt/efter n) eller frikativer (intervokalisk). | ||||
| Urie *bʰ > gm. *b/β | Urie *dʰ > gm. *d/ð | Urie gʰ > gm. g/ɣ | Urie gʷʰ > gm. *gw/ɣ w | |
| Urie. | *bʰer- | *dʰu̯or-/dʰur- | *gʷʰor-mo- | |
| latin | ferre | foris ‘uden for’ | — | formus ‘varm’ |
| græsk | φέρειν | θύρα ‘dør’ | κεφαλή ‘hoved’ | θερμός ‘varm’ |
| vedisk | bhárati | (dvā́r ‘dør’) | — | gharmá- ‘varme’ |
| gotisk | bairan | daur ‘dør’ | gibla ‘top’ | (Ono. varmr) |
Verners lov
Den normale udvikling af de ustemte lukkelyde – *p > *f ; *t > *þ; *k > *h; *kʷ > *ƕ – gælder kun initialt (fadar < *ph₂tḗr) og umiddelbart efter accenten (broþar < *bʰráhtēr). I andre stillinger bevirker Verners lov, at de ustemte lukkelyde bliver stemte:
- *p > *β
- *t > *ð
- *k > *ɣ
- *kʷ > *ɣʷ
Dvs. i denne stilling har urie. *p, *t, *k, *kʷ samme refleks som urie. *bʰ, *dʰ, *gʰ *gʷ.
Initialt virker Verners lov dog i enklitiske ord:
– ga- < urie *ko-
– bi- < *h₁pi- jf. gr. épi, ved. ápi- ‘på, ved’
Gotisk er ikke særlig velegnet til at illustrere Verners lov, for her var der en tendens til at generalisere den ustemte frikativ, hvor det var muligt. Komparativen har dog altid –iz– < urie. *-is- (jf. lat. -iōr, ‑ius, ved. -yā́ṃs-, -iás), for her var der ingen alternation – accenten lå altid det samme sted.
Ingen forskydning efter ustemt konsonant
- oht. haft < urgerm. *hafts adj. ‘fanget’; lat. captus
- got. nahts f. ‘nat’; lat. nox < *nekʷts
- got. fisks m. a-st. ‘fisk’; lat. piscis m.
Tilføjelse vedr. stemte aspirerede lukkelyde
Udviklingen fra urie. *bʰ, *dʰ, *gʰ, *gʷ til gm. *b, *d, *g, *gʷ gik over et mellemstadie, hvor disse lyde var hæmmelyde: *β, *ð, *ɣ, *ɣʷ. Således faldt de sammen med de stemte vernervarianter af urie. *p, *t, *k, *kʷ
Initialt og efter n blev de atter til lukkelyde (og *gʰʷ blev muligvis til b initialt; se siden om labiovelarer). Denne udvikling fortsatte i i gotisk, hvor <b, d, g, gw> bliver til lukkelyde efter konsonant:
- gard m. ‘gård’: [gard], ikke [ɣarð]
- us-gildan ‘betale tilbage’: [gildan], ikke [ɣilðan]
Gm. *β og *ð > gotisk f og þ i udlyd
Intervokalisk b, d, g, gʷ udtales altså som [β, *ð, *ɣ, *ɣʷ] i gotisk. Finalt bliver de afstemte; det gælder helt sikkert for b og d, som skrives <þ> og <f> finalt. I skriftbilledet ser det ud, som om det ikke gælder for g, men det gør det nok alligevel – problemet er bare, at alfabetet ikke havde et tegn for en velær hæmmelyd – <h> betegnede ren aspiration.
Husk, at /b/ og /d/ kan komme af *bʰ og *dʰ, men også af *p og *t som følge af Verners lov.
Det sker typisk i 1. og 3. sg. præteritum af stærke verber:
- gaf, 3sg. præt. til giban ‘at give’ (gaf); måske fra urie. *k̑o(m)-h₁ep-, hvor *p > b pga. Verners lov
- ga-waþ, 3sg.præt til ga-widan ‘at forbinde’ < *(h)u̯edʰ- ‘at føre, lede’
- skaískáiþ, 3sg.præt til skáidan ‘at dele’
Reglen virker ikke på verber som bindan og us-gildan:
- band 3sg.præt til bindan ‘at binde’
- us-gald 3sg.præt til us-gildan ‘betale tilbage’
Det skyldes at hæmmelyde bliver til bliver lukkelyde i stilling efter konsonant; se ovenfor.
Reglen gælder også, når *β, *ð, *ɣ, *ɣʷ havner i stilling før finalt -s. Det ses i nominalbøjningen:
- bruþfaþs, -fadis < *poti-
- froþs (adj. a.st.) ‘klog’
- goþs (adj. a.st.) ‘god’
- hlaifs, gen.sg. hlaibis < gm. hlaiba– n.; eng. loaf af uklar oprindelse