I præsensstammen finder vi både finitte og infinitte former. Finitte former er dem, der bøjes for person (1., 2., 3.) og tal (ental, dualis, flertal). De infinitte former i præsens er infinitiven og præsens participium, der bøjes som et adjektiv. Selvom der findes flere forskellige klasser af verber er personsendelserne nogenlunde de samme.
Der findes følgende sæt af endelser i præsenssystemet:
- Aktive præsensendelser
- Passive præsensendelser
- Aktiv konjunktiv/optativendelser
- Passive konjunktivs/optativsendelser
- Aktive imperativsendelser
Relevante lydlove
Urie. *-ō gm. *-ō > a/__ #, N
Urie. kortvokal > got. /i/ > Ø /__ #, N, s
Urie. *ē > gm. *ē > got. a/__#, (-N), -r
Aktive præsensendelser
Nedenstående skema viser bøjningsendelserne i præsens indikativ aktiv. Længere nede på siden kan man se endelserne brugt i bøjningsskemaerne for alle præsensklasserne.
1. Person | 2. Person | 3. Person | |
---|---|---|---|
sg | -a | -is | -iþ |
du | -ōs | -ats | |
pl | -am | -iþ | -and |
inf | -an | ||
ptc | -and-s |
3. sg. og 2. pl. ligner hinanden.
Præsensparticipiet ligner 3.pluralis plus kasusendelser. Typisk bøjes de som svage adjektiver: m. nimanda (an-st.), f. nimandei (ēin-stamme), men stærke former forekommer også: bairands
3. dualis er ikke belagt; i stedet bruges flertalsformen.
De gotiske præsensendelser afspejler de urie. primærendelser. I skemaet ses deres udvikling fra urie. til hhv. latin, gotisk, græsk og vedisk.
Urie. tem. præs. | Latin | Gotisk | Græsk | Vedisk |
*-oh (+m-i) | agō | nima | γράφω | bhávāmi |
*-e-s-i | agis | nimis | γράφ-εις | bhávasi |
*-e-t-i | agit | nimiþ | γράφ-ει | bhávati |
*-o-u̯o-s | – | nimos | – | bhávāvas |
*-e-th₁e-s | – | nimats | γράφ-ετον | bhávathas |
*-e-to-s | – | – | γράφ- ετον | bhávatas |
*-o-mos | agimus | nimam | γράφ-ομεν | bhávāmas(i) |
*-e-th₁e | agitis | nimiþ | γράφ-ετε | bhávathe |
*–o-nt-i | agunt | nimand | γράφ-ουσιν | bhávanti |
Indikativ passiv
Urie. medium | Lat. passiv | Got. passiv | Gr. medium | Ved. medium |
*-ah₂-i | agor | nimada [1] | γράφομαι | bháve |
*-e-so-i̯ | ageris | nimaza | γράφ-εαι | bhávase |
*-e-to-i̯ | agitur | nimada | γράφ-εται | bhávate |
*-o-u̯o(s)dʰh₂ | bhávāvahe | |||
*-oi̯-th₁e | bhávethe | |||
*-oi̯-toi̯ | bhávete | |||
*-o-me(s)th₂a | agimur | nimanda [2] | γραφ-όμεσθα | bhávāmahe |
*-e-dhu̯e | agimini | nimanda[2] | γράφ-εσθε | bhávadhve |
*-o-nto-i | aguntur | nimanda | γράφ-ονται | bhávante |
Konjunktiv aktiv
- Den indoeuropæiske konjunktiv er gået tabt i gotisk
- Den gotiske konjunktiv nedstammer fra den urindoeuropæiske optativ
- Konjunktiven (optativen) udtrykker ønske, befaling og mulighed
- Negative befalinger udtrykkes med ni + konjunktiv i gotisk
Relevante lydlove: se under diftonger og intervokalisk tab af *i̯.
Urie. | gotisk præs.konj. niman ‘at tage’ | ved. præs. opt. bhr̥ ‘at bære’ | Græsk λύω ‘at løse’ |
*-o-i̯h₁-m̥ | nimau | bháveyam | λῡ́οιμι |
*-o-i̯h₁-s | nimais | bháves | λῡ́οις |
*-o-i̯h₁-t | nimai | bhávet | λῡ́οι |
*-o-i̯h₁-u̯e | nimaiwa | bháveva | |
*-o-i̯h₁-tes | nimaits | bhávetam | |
bhávetām | |||
*-o-i̯h₁-me | nimaima | bhávema | λῡ́οιμεν |
*-o-i̯h₁-te | nimaiþ | bháveta | λῡ́οιτε |
*-o-i̯h₁-n̥t | nimaina | bháveyur | λῡ́οιεν |
3pl. -aina < urgerm. *-ai̯nþ/ð ← urie. *oi̯(h₁)me < urie. *-oi̯(h₁)nt: gotisk har indført -a fra 1. pl.
Konjunktiv passiv
Det er ikke helt klart, hvordan nedenstående endelser er opstået, men det ser ud som om 1sg. ‑au har bredt sig til hele paradigmet, vel at mærke efter den analogi, der i indikativ indførte 3sg. i 1 sg. og 3 pluralis i 1. og 2. pluralis.
nimaidau | |
nimaizau | |
nimaidau | |
– | |
– | |
– | |
nimaindau | |
nimaindau | |
nimaindau | |
Imperativ aktiv
2sg. | = præsensstammen | nim |
3sg. | -tu? -tōd?(1) | nimadau |
2du. | = indikativ | nimats |
1pl. | = præs. indikativ | nimam |
2pl. | = præs. indikativ | nimiþ |
Bøjningsskemaer
Herunder finder du eksempler på både stærke og svage verber og deres personsendelser i præsens indikativ aktiv.
Stærke verber
Præsensformer af eksempelverberne:
- greip-an ‘gribe’ (klasse I, aflyd ei-ái-i-i)
- biud-an ‘byde’ (klasse II, aflyd iu-áu-u-u)
- bind-an ‘binde’ (klasse III, aflyd iRC-aRC-uRC-uRC)
- baír-an ‘bære’ (klasse IV, aflyd iRV-aRV-eRV-uRV)
- lis-an ‘samle’ (klasse V, aflyd iC-aC-eC-iC)
- far-an ‘fare, køre, gå, rejse’ (klasse VI, aflyd a-o-o-a)
- lēt-an ‘lade’ (klasse VII, aflyd e-o-o-e + reduplikation i præteritum)
Klasse I | Klasse II | Klasse III | Klasse IV | Klasse V | Klasse VI | Klasse VII | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1.sg. | greip-a | biud-a | bind-a | baír-a | lis-a | far-a | lēt-a |
2.sg. | greip-is | biud-is | bind-is | baír-is | lis-is | far-is | lēt-is |
3.sg. | greip-iþ | biud-iþ | bind-iþ | baír-iþ | lis-iþ | far-iþ | lēt-iþ |
| |||||||
1.du. | greip-ōs | biud-ōs | bind-ōs | baír-ōs | lis-ōs | far-ōs | lēt-ōs |
2.du. | greip-ats | biud-ats | bind-ats | baír-ats | lis-ats | far-ats | lēt-ats |
3.du. | = 3.pl. | = 3.pl. | = 3.pl. | = 3.pl. | = 3.pl. | = 3.pl. | = 3.pl. |
| |||||||
1.pl. | greip-am | biud-am | bind-am | baír-am | lis-am | far-am | lēt-am |
2.pl. | greip-iþ | biud-iþ | bind-iþ | baír-iþ | lis-iþ | far-iþ | lēt-iþ |
3.pl. | greip-and | biud-and | bind-and | baír-and | lis-and | far-and | lēt-and |
| |||||||
inf. | greip-an | biud-an | bind-an | baír-an | lis-an | far-an | lēt-an |
ptc. | greip-and-s | biud-and-s | bind-and-s | baír-and-s | lis-and-s | far-and-s | lēt-and-s |
Svage verber
Præsensformer af eksempelverberne:
- nas-jan ‘redde, frelse’ (klasse I, jan-verbum efter let stavelse)
- sōk-jan ‘søge, lede’ (klasse I, ijan-verbum efter tung stavelse)
- salb-ōn ‘salve’ (klasse II, ōn-verbum)
- hab-an ‘have’ (klasse III, ēn-verbum)
- full-nan ‘blive fuld, fyldes’ (klasse IV, nan-verbum)
Klasse I (let) | Klasse I (tung) | Klasse II | Klasse III | Klasse IV | |
---|---|---|---|---|---|
1.sg. | nas-ja | sōk-ja | salb-ō | hab-a | full-na |
2.sg. | nas-jis | sōk-eis | salb-ōs | hab-ais | full-nis |
3.sg. | nas-jiþ | sōk-eiþ | salb-ōþ | hab-aiþ | full-niþ |
| |||||
1.du. | nas-jōs | sōk-jōs | salb-ōs | hab-ōs | full-nōs |
2.du. | nas-jats | sōk-jats | salb-ōts | hab-ats ? | full-nats |
3.du. | = 3.pl. | = 3.pl. | = 3.pl. | = 3.pl. | = 3.pl. |
| |||||
1.pl. | nas-jam | sōk-jam | salb-ōm | hab-am | full-nam |
2.pl. | nas-jiþ | sōk-eiþ | salb-ōþ | hab-aiþ | full-niþ |
3.pl. | nas-jand | sōk-jand | salb-ōnd | hab-and | full-nand |
| |||||
inf. | nas-jan | sōk-jan | salb-ōn | hab-an | full-nan |
ptc. | nas-jand-s | sōk-jand-s | salb-ōnd-s | hab-and-s | full-nand-s |