Præsensendelser

I præsensstammen finder vi både finitte og infinitte former. Finitte former er dem, der bøjes for person (1., 2., 3.) og tal (ental, dualis, flertal). De infinitte former i præsens er infinitiven og præsens participium, der bøjes som et adjektiv. Selvom der findes flere forskellige klasser af verber er personsendelserne nogenlunde de samme.

Der findes følgende sæt af endelser i præsenssystemet:

Aktive præsensendelser

Nedenstående skema viser bøjningsendelserne i præsens indikativ aktiv. Længere nede på siden kan man se endelserne brugt i bøjningsskemaerne for alle præsensklasserne.

1. Person2. Person3. Person
sg-a-is-iþ
du-ōs-ats 
pl-am-iþ-and
inf-an  
ptc-and-s  
NB
3. sg. og 2. pl. ligner hinanden.
Præsensparticipiet ligner 3.pluralis plus kasusendelser. Typisk bøjes de som svage adjektiver: m. nimanda (an-st.), f. nimandei (ēin-stamme), men stærke former forekommer også: bairands
3. dualis er ikke belagt; i stedet bruges flertalsformen.

De gotiske præsensendelser afspejler de urie. primærendelser. I skemaet ses deres udvikling fra urie. til hhv. latin, gotisk, græsk og vedisk.

Urie. tem. præs.LatinGotiskGræskVedisk
*-oh (+m-i)agōnimaγράφωbhávāmi
*-e-s-iagisnimisγράφ-ειςbhávasi
*-e-t-iagitnimiþγράφ-ειbhávati
*-o-u̯o-snimosbhávāvas
*-e-th₁e-snimatsγράφ-ετονbhávathas
*-e-to-sγράφ- ετονbhávatas
*-o-mosagimusnimamγράφ-ομενbhávāmas(i)
*-e-th₁eagitisnimiþγράφ-ετεbhávathe
*–o-nt-iaguntnimandγράφ-ουσινbhávanti

Indikativ passiv

Urie. mediumLat. passivGot. passivGr. mediumVed. medium
*-ah₂-iagornimada [1]γράφομαιbháve
*-e-so-i̯agerisnimazaγράφ-εαιbhávase
*-e-to-i̯agiturnimadaγράφ-εταιbhávate
*-o-u̯o(s)dʰh₂   bhávāvahe
*-oi̯-th₁e   bhávethe
*-oi̯-toi̯   bhávete
*-o-me(s)th₂aagimurnimanda [2]γραφ-όμεσθαbhávāmahe
*-e-dhu̯eagimininimanda[2]γράφ-εσθεbhávadhve
*-o-nto-iagunturnimandaγράφ-ονταιbhávante
[1] analogisk efter 3sg.; [2] analogisk efter 3pl.

Konjunktiv aktiv

  • Den indoeuropæiske konjunktiv er gået tabt i gotisk
  • Den gotiske konjunktiv nedstammer fra den urindoeuropæiske optativ
  • Konjunktiven (optativen) udtrykker ønske, befaling og mulighed
  • Negative befalinger udtrykkes med ni + konjunktiv i gotisk

Relevante lydlove: se under diftonger og intervokalisk tab af *i̯.

Urie.gotisk præs.konj.
niman ‘at tage’
ved. præs. opt.
bhr̥ ‘at bære’
Græsk
λύω ‘at løse’
*-o-i̯h₁-m̥nimau bháveyamλῡ́οιμι
*-o-i̯h₁-snimais bhávesλῡ́οις
*-o-i̯h₁-tnimaibhávetλῡ́οι
*-o-i̯h₁-u̯enimaiwa bháveva
*-o-i̯h₁-tesnimaits bhávetam
  bhávetām 
*-o-i̯h₁-menimaima bhávemaλῡ́οιμεν
*-o-i̯h₁-tenimaiþ bhávetaλῡ́οιτε
*-o-i̯h₁-n̥tnimaina bháveyurλῡ́οιεν
1pl. -aima < urgerm. *-ai̯mē ← urie. *oi̯(h₁)me
3pl. -aina < urgerm. *-ai̯nþ/ð ← urie. *oi̯(h₁)me < urie. *-oi̯(h₁)nt: gotisk har indført -a fra 1. pl.

Konjunktiv passiv

Det er ikke helt klart, hvordan nedenstående endelser er opstået, men det ser ud som om 1sg. ‑au har bredt sig til hele paradigmet, vel at mærke efter den analogi, der i  indikativ indførte 3sg. i 1 sg. og 3 pluralis i 1. og 2. pluralis.

nimaidau 
nimaizau 
nimaidau 
 
 
 
nimaindau 
nimaindau 
nimaindau 
 

Imperativ aktiv

2sg.= præsensstammennim 
3sg.-tu-tōd?(1)nimadau 
2du.indikativnimats 
1pl.= præs. indikativnimam 
2pl.= præs. indikativnimiþ 
(1) jf. lat. emitō ‘så skal han/hun tage’; emuntō ‘så skal de tage’, dannet med partiklen *tōd, ‘dernæst, efter det’. På germansk udviklede *-tōd sig til *tō Den almindelige imperativ var *-tu – hvis den bevaredes i germansk, kunne det udlydende -u muligvis tilføjes til *-tō = *-tou > –tau.

Bøjningsskemaer

Herunder finder du eksempler på både stærke og svage verber og deres personsendelser i præsens indikativ aktiv.

Stærke verber

Præsensformer af eksempelverberne:

  1. greip-an ‘gribe’ (klasse I, aflyd ei-ái-i-i)
  2. biud-an ‘byde’ (klasse II, aflyd iu-áu-u-u)
  3. bind-an ‘binde’ (klasse III, aflyd iRC-aRC-uRC-uRC)
  4. baír-an ‘bære’ (klasse IV, aflyd iRV-aRV-eRV-uRV)
  5. lis-an ‘samle’ (klasse V, aflyd iC-aC-eC-iC)
  6. far-an ‘fare, køre, gå, rejse’ (klasse VI, aflyd a-o-o-a)
  7. lēt-an ‘lade’ (klasse VII, aflyd e-o-o-e + reduplikation i præteritum)
Klasse IKlasse IIKlasse IIIKlasse IVKlasse VKlasse VIKlasse VII
1.sg.greip-abiud-abind-abaír-alis-afar-alēt-a
2.sg.greip-isbiud-isbind-isbaír-islis-isfar-islēt-is
3.sg.greip-iþbiud-iþbind-iþbaír-iþlis-iþfar-iþlēt-iþ

1.du.greip-ōsbiud-ōsbind-ōsbaír-ōslis-ōsfar-ōslēt-ōs
2.du.greip-atsbiud-atsbind-atsbaír-atslis-atsfar-atslēt-ats
3.du.= 3.pl.= 3.pl.= 3.pl.= 3.pl.= 3.pl.= 3.pl.= 3.pl.

1.pl.greip-ambiud-ambind-ambaír-amlis-amfar-amlēt-am
2.pl.greip-iþbiud-iþbind-iþbaír-iþlis-iþfar-iþlēt-iþ
3.pl.greip-andbiud-andbind-andbaír-andlis-andfar-andlēt-and

inf.greip-anbiud-anbind-anbaír-anlis-anfar-anlēt-an
ptc.greip-and-sbiud-and-sbind-and-sbaír-and-slis-and-sfar-and-slēt-and-s

Svage verber

Præsensformer af eksempelverberne:

  • nas-jan ‘redde, frelse’ (klasse I, jan-verbum efter let stavelse)
  • sōk-jan ‘søge, lede’ (klasse I, ijan-verbum efter tung stavelse)
  • salb-ōn ‘salve’ (klasse II, ōn-verbum)
  • hab-an ‘have’ (klasse III, ēn-verbum)
  • full-nan ‘blive fuld, fyldes’ (klasse IV, nan-verbum)
Klasse I (let)Klasse I (tung)Klasse IIKlasse IIIKlasse IV
1.sg.nas-jasōk-jasalb-ōhab-afull-na
2.sg.nas-jissōk-eissalb-ōshab-aisfull-nis
3.sg.nas-jiþsōk-eiþsalb-ōþhab-aiþfull-niþ

1.du.nas-jōssōk-jōssalb-ōshab-ōsfull-nōs
2.du.nas-jatssōk-jatssalb-ōtshab-ats ?full-nats
3.du.= 3.pl.= 3.pl.= 3.pl.= 3.pl.= 3.pl.

1.pl.nas-jamsōk-jamsalb-ōmhab-amfull-nam
2.pl.nas-jiþsōk-eiþsalb-ōþhab-aiþfull-niþ
3.pl.nas-jandsōk-jandsalb-ōndhab-andfull-nand

inf.nas-jansōk-jansalb-ōnhab-anfull-nan
ptc.nas-jand-ssōk-jand-ssalb-ōnd-shab-and-sfull-nand-s