Hovedformerne
| Betydning | Infinitiv | 3sg. præt. | 3pl.præt | Præt. ptc | |
| ‘at fylde’ | fullnan | fullnōda | fullnōdēdun | fullnōþs |
Bøjning
| Præsens | |||
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| 1 | fullna | fullnos | fullnam |
| 2 | fullnis | fullnats | fullniþ |
| 3 | fullniþ | fullnand | |
| Præteritum | |||
| 1 | fullnoda | fullnodedu | fullnodedum |
| 2 | fullnodes | fullnodeduts | fullnodeduþ |
| 3 | fullnoda | fullnodedun | |
Suffikset
Suffikset opstod i indoeuropæisk nasalinfikspræsens til rødder på *-h₂ og *-h₃, dvs. med stammer der endte på *‑ne-h₂-/-n-ə₂- og *‑ne-h₃-/-n-ə₃- (jf. den vediske 9. imperfektivklasse). I præsensstammen er suffiksvarianten -na- blevet generaliseret, i præteritum -no-.
Betydning
Intransitiv/inkhoativ betydning, som fullnan. To hovedtyper:
De to hovedtyper
Deverbale
- us-bruknan* ‘ausgebrochen werden’ [?]← brikan* ‘brække’
- fra-lusnan* ‘gå tabt’ ← fra-liusan* ‘tabe’
- ga-hailnan* ‘gøre rask’ ← ga-hailjan ‘blive rask’
- ga-waknan ‘vågne’ ← wakan ‘vække’
Denominale
Denne type er sjældnere end den deverbale.
- weihnan* ‘blive hellig’, jf. weihan ← ‘helliggøre, vie’ ← weihs ‘hellig’