Hovedformer
Betydning | Infinitiv | 3sg. præt. | 3pl.præt | Præt. ptc |
‘at salve’ | salbon | salboda | salbodedun | salboþs |
Bøjning
Præsens | |||
Singularis | Dualis | Pluralis | |
1 | salbo | salbos | salbom |
2 | salbos | salbots | salboþ |
3 | salboþ | salbond | |
Præteritum | |||
1 | salboda | salbodedu | salbodedum |
2 | salbodes | salbodeduts | salbodeduþ |
3 | salboda | salbodedun |
Suffikset
- Afspejler urie. denominativer på *-ah₂-i̯e/o-
- I urie kunne sådanne dannelser være denominative (afledt af substantiver) eller faktitive (afledt af adjektiver)
- Urie. *i̯ går tabt i germansk mellem vokaler, så *‑ah₂-i̯e/o- > germ. *ō.
Rent faktisk mener Harðarson at udviklingen var mere kompleks:
*-ah₂-i̯o- > *-ōi̯a- > *ō̃ (en kontraheret vokal)
*-ah₂-i̯e- > *-ōi̯i- > *ōi > ai (Osthoffs lov)
Allomorfien forsimpledes til *ō̃.
Typen kender vi fra græsk og latin:
- fugāre ‘slå på flugt’ ← fuga f. ‘flugt’
- novāre ‘forny’ ← novus, -a -um ‘ny’
- τιμάω ‘ærer’ ←τιμή ‘ære’
… og fra hittitiske faktitiver, der dog mestendels er atematiske:
- newahmi ‘fornyer’
De to hovedtyper
Afledninger fra substantiver
- salbon ‘salve’ ← salba f. ‘salve’
- fiskon ‘fiske’ ← fisks m- fisk
- karon ‘tage sig af, kere sig om’ ← kara f. ‘bekymring’
Deverbale dannelser
Disse dannelser har ofte iterativ eller intensiv betydning.
- ƕarbon ‘vandre, gå’ ← ƕairban ‘gå’.