Klasse 7: Redupl.

I denne klasser finder vi verber afledt af rødder, der

  • ikke har *e-trin i deres infinitiv/præsensstamme og derfor ikke bøjes efter klasse 1–5
  • heller ikke passer ind i 6. præsensklasse, som kun rummer rødder med a-vokal og én konsonant i udlyd

Sådanne verbalrødder danner præteritum med reduplikation – et levn fra det indoeuropæiske perfektum.

Reduplikationsstavelsen består af verbets første konsonant og vokalen /ɛ/ <aí> (inf. háitan – præt. haíháit), der altså her er et selvstændigt fonem og ikke, som ellers, et resultat af brydning.

Der er kun én type verber, der har aflyd i reduplicerende præteritum; se skemaet længere nede. Alle andre har den samme aflyd i alle former.

Der er uenighed om, hvordan man skal klassificere disse verber:

  • Lambdin 2006 regner alle verber med reduplicerende præterium til klasse 7.
  • Bjarne Simmelkjær Sandgaar Hansen følger en skole, hvor de reduplicerede verber indordnes under de ikke-reduplicerede, alt efter deres fonologiske struktur. Kun dem med e/o-aflyd regnes for klasse 7.
  • Streitberg, som Projekt Wufila henviser til, nummerer dem fortløbende, i samme rækkefølge som de ikke-reduplicerende.  Da der ikke er nogen reduplicerede verber efter klasse 4, går der kuk i nummereringen – det forstår man bedst, når man ser eksemplerne.

I nedenstående skema er alle typer reduplicerede verber klassificeret som tilhørende klasse 7 – men de har så fået numre efter, hvilken klasse feks. Bjarne ville inddele dem i.

Kl. 7    
1. *ai̯‘to call’háitanhaíháithaíháitunháitans
2. *au̯‘to add’áukanaíáukaíáukunáukans
3.*aRC‘to fold’falþanfaífalþfaífalþunfalþans
5. *ēC‘to sleep’slēpansaíslēp
saízlēp		saíslēpun
saízlēpun		slēpans
6. ōC‘to boast’ƕōpanƕaíƕōpƕaíƕōpunƕōpans
7. ēC‘to weep’grētangaígrōtgaígrōtungrētans

Eksempler

Klasse 7, hhv. 1:

  • haítan – haíháit – haíháitun – háitans ‘at hedde’ < *k̑ei̯d-
  • skáidan ‘skille’ (skaískáiþ; d > þ) < *sk̑ʰei̯d-
  • máitan ‘skære’
  • af-áikan ‘nægte’
  • fráisan ‘friste’
  • láikan ‘springe’ < *leig/g̑-
  • ga-þláihan ‘trøste’

Klasse 7, hhv. 2

  • áukan – aíáuk – aíáukun – áukans ‘at øge’ < *h₂eu̯g-
  • hláupan ‘springe’ < *kleu̯b-
  • stáutan ‘slå’ < *steu̯d-, jf. ved. tutóda, lat. tududī, begge perfekta, som LIV mener er nydannelser.

Klasse 7, hhv. 3

  • falþan – faífalþ – faífalþun – falþans ‘at folde’
  • us-alþan ‘at ældes’
  • waldan ‘at herske, valte’
  • blandan ‘at blande’
  • gaggan ‘at gå’ (iddja, gaggans)
  • haldan ‘at holde’
  • ana-praggan ‘at holde nede’
  • saltan ‘at salte’
  • ga-staldan ‘at eje’
  • fāhan ‘at tage, få’ < *fanhan (V̆Nh > V̄h)
  • hāhan ‘at hænge’ < hanghan  (V̆Nh > V̄h)

Klasse 7, hhv. 5 – men “4. reduplicerende” hos Streitberg

  • slēpan – saíslēp – saízlēp – saíslēpun – slēpans ‘at sove’
  • uf-blēsan ‘at blæse op, hæve’

Klasse 7, hhv. 6 – men “5. reduplicerende” hos Streitberg

  • ƕōpan – ƕaíƕōp – ƕaíƕōpun – ƕōpans ‘prale’
  • blōtan ‘tilbede’
  • *flōkan ‘sørge over’
  • *lauan ‘smæde’ (*laílō)

Klasse 7  – men blot “reduplicerende verbum med aflyd” hos Streitberg

  • grētan – gaígrōt – gaígrōtun – grētans ‘at græde’
  • ga-rēdan ‘reflektere over’ (ga-raírōþ; d > þ)
  • saian ‘så’
  • *waian ‘blæse’
  • lētan ‘lade’
  • tēkan ‘røre’