Verber af klasse 4 og 5 tilhører det samme grundlæggende skema som verber af klasse 1–3, der har *e i infinitiv/præsens, a i præteritum singularis og nultrin i både dualis/pluralis præteritum og præteritums participium.
Men verber af klasse 4 og 5 er svære at danne nultrin til, idet de kun udlyder på én konsonant. I klasse 4 er det en sonorant, i klasse 5 er det en obstruent. For at løse problemet med uudtalelige nultrinsformer har dualis og pluralis præteritum fået en ny form med langt /ē/ <e> i roden. Her i 4. klasse er den udlydende sonorant blevet vokaliseret i præteritums participium: numans < gm. *nm̥-anas, baurans > gm. *br̥-ana-s.
Baggrund for langtrinsperfektum: langvokalen ē er opstået lydret i nogle rødder. Samme resultat ses rundt omkring i andre sprog, uden at de to fænomener går tilbage til grundsproget:
- Got. et 3sg.præt.; etun 3pl.præt. < *h₁e-h₁d-
- Lat. sīdō, pf. sēdī , ved. 3pl.pf. sedur < *se-sd-
- Lat. edō, pf. ēdī < *h₁ed- and *h₁e-h₁d-
| Kl. 4 | Betydning | Infinitiv | 3sg. præt. | 3pl.præt | Præt. ptc. |
| 4a | ‘to take’ | niman | nam | nēmun | numans |
| 4b (e→aí; u→aú) | ‘to bear’ | baíran | bar | bērun | baúrans |
Eksempler
4a
- niman ‘tage’ < *nem-
- qiman ‘komme’ < *gʷem-; jf. ved. jagā́ma ‘er kommet/gået’
- stilan ‘stjæle’ < *stel-
- ga-timan ‘passe, sømme sig’ < *demh₂
- brikan ‘to break’ (Streitberg og Schuhmann regner dette verbum til klasse 4. Det burde vel være klasse 5?) < *bʰreg/g̑ʰ, jf. mir. ro-bebraig ‘pruttede’
- baíran ‘bære’ < *bʰer-
- ga-taíran ‘rive itu’ *der-, jf. vd. dadā́ra ‘er død’
Uregelmæssigt verbum
- trudan – traþ – trēdun – trudans ‘træde’ (med –d > -þ)