Verber af klasse 2 er dannet af rødder, der indeholder en indoeuropæisk u-diftong. De har strukturen Ceu̯C med det tilhørende nultrin CuC.
Ligesom verber af 1. og 3. bøjning har de *e-trin i infinitiv/præsens, a-trin (< ie. o-trin) i præteritum singularis, nultrin i alle andre former (dualis og pluralis præteritum samt præteritums participium).
| Kl. 2 (*eu̯C) | Betydn. | Inf. | 3sg. prt. | 3pl.prt. | Prt. ptc. |
| 2a | ‘falde’ | driusan | dráus | drusun | drusans |
| 2b (u → aú) | ‘føre’ | tiuhan | táuh | taúhun | taúhans |
Bøjningsmønstre
| St. | Præsens | Præteritum | Præsens | Præteritum |
| Inf. | driusan | tiuhan | ||
| 1 | driusa | dráus | tiuha | táuh |
| 2 | driusis | dráust | tiuhis | táuht |
| 3 | driusiþ | dráus | tiuhiþ | táuh |
| 1 | driusos | drusu | tiuhos | taúhun |
| 2 | driusats | drusuts | tiuhats | taúhuts |
| 3 | – | – | – | – |
| 1 | driusam | drusum | tiuham | taúhum |
| 2 | driusiþ | drusuþ | tiuhiþ | taúhuþ |
| 3 | driusand | drusun | tiuhand | taúhun |
| Ptc. | driusands | drusans | tiuhands | taúhans |
Eksempler
2a
- ana-biudan ‘to bid’ (ana-báuþ)
- liudan ‘to grow’ (láuþ) < *h₁leu̯dʰ-
- af-skiuban ‘to push aside’ (af-skáuf)
- biugan ‘to bend’ < *bʰeu̯gʰ- (LIV: 85)
- liugan ‘to lie’
- driugan ‘to serve as a soldier’
- driusan ‘to fall’ *dreu̯s-
- giutan ‘to pour’ *g̑ʰeu̯dʰ
- hiufan ‘to mourn’
- dis-hniupan ‘to break asunder’
- kiusan ‘to test’ < *g̑eu̯s-, jf. ved. jujóṣa ‘har fundet smag for, kan lide’
- kriustan ‘to gnash’
- fra-liusan ‘to lose’ < *leu̯H-, hvis desiderativ: *léu̯H-(h₁)s-/*luH-(h₁)s- (LIV: 417)
- niutan ‘to enjoy’ < *neu̯d-
- siukan ‘to be sick’
- sliupan ‘to slip’ < *sleu̯bʰ-
- us-þriutan ‘to trouble’
2b (u → aú)
- þliuhan ‘to flee’
- tiuhan ‘to lead’ < *deu̯k-, jf. lat. dūcō, dūcere
Uregelmæssig:
- ga-lūkan – ga-lauk – ga-lukun – ga-lukans ‘at lukke’