Verber af klasse 1 er dannet af rødder, der indeholder en indoeuropæisk i-diftong. Dvs. rødderne har strukturen Cei̯C med det tilhørende nultrin CiC.
Ligesom verber af 2. og 3. bøjning har de *e-trin i infinitiv/præsens, a-trin (< ie. o-trin) i præteritum singularis, nultrin i alle andre former (dualis og pluralis præteritum samt præteritums participium).
| Kl. 1 | Betydning | Infinitiv | 3sg. præt. | 3pl.præt | Præt. participium |
| 1a | ‘to bite’ | beitan | báit | bitun | bitans |
| 1b (i → aí) | ‘to fight’ | weihan | wáih | waíhun | waíhans |
Eksempler
1a
- bi-leiban ‘blive’ (bi-láif)
- sweiban ‘lade være’ (swáif)
- dreiban ‘dreiban’ (dráif)
- beidan ‘vente, bie’ (báiþ) < *bʰei̯dʰ-, jf. gr. πειθομαι, πεποιθα, lat. fīdō, fīdere
- steigan ‘stige’
- digan ‘ælte’ (Kroonen: nultrin måske fra rodpræsens dʰei̯gʰ-/dʰigʰ-)
- beitan ‘bide’ < *bʰei̯d- (LIV: 70)
- greipan ‘gribe’
- hneiwan ‘læne’
- ga-leiþan ‘komme/gå’
- ur-reisan ‘opstå, rejse sig’
- skeinan ‘skinne’ LIV: nasalpræsens til *sk/k̑eH(i)-. Virker tvivlsomt
- dis-skreitan ‘rive itu’
- ga-smeitan ‘besmøre’
- sneiþan ‘skære, høste’
- speiwan ‘spytte’
- weipan ‘krone’
- in-weitan ‘tilbede’
1b (i → aí)
- ga-teihan ‘sige, forkynde’
- þeihan ‘trives’
- þreihan ‘skubbe’
- weihan ‘kæmpe’ (med sekundært e-trin fra urgerm. *wihan som ses i ono. vega)
- leiƕan ‘låne’