Urie. *o har tre reflekser i gotisk:
- a – som er normaludviklingen
- ā – som resultat af erstatningsforlængelse
- Ø – i sidste stavelse
Urie. *o > germ. *a > got. /a/
- fram < gm. *fram-, *frama- ‘frem’ < urie. *pro-mo-
Erstatningsforlængelse
Germ. *aNh > germ. *ãNh > *āh > got. /āh/ <ah>
Forekommer også ved de øvrige kortvokaler. Bemærk, at denne erstatningsforlængelse formentlig er den eneste kilde til /ā/ i gotisk (med mindre vi tror på, at *ē > ā i feks. haban og fadar).
- brahta, 3sg. præt til briggan (3. st. præsensklasse) med *a af urie. *o-trin fra perfektum
- þahta, 3sg. præt til þagkjan (1. sv. præsensklasse) ‘tænke’ < *tong-; jf. eng. 3sg. præt. thought
- fahan ‘at få, at fange’; muligvis *h₂po-h₂enk̑-
- hahan ‘at hænge’ < *k̑onke-e/o-
I sidste stavelse:
Urie. *o > gm. *a > got. /a/ > Ø /__ #, -s, N
Feks. i a-stammerne:
- dags ‘dag’ (m. a-st.) nom.sg < gm. *dagas < *dʰog̑ʰos
- dag ‘dag’ (m. a-st.) akk.sg. < gm. dagam < *dʰog̑ʰom
- haúrn ‘horn’ (n. a-st.) nom./akk.sg. < gm. *hurnam urie. *k̂ṛn-m; lat. cornū (u-st.)
- waúrd ‘ord’ (n. a-st.), nom.akk.sg < urie. *u̯r̥tʰóm < *u̯r̥h₁tóm, jf. lat. verbum ‘ord’ (og lit. var̃das m. ‘navn’ med o-trin)