Nedenstående oversigt viser de vigtigste udviklinger fra (ur- og) vestgermansk til elbgermansk, også kaldet herminonisk. Tidligt elbgermansk er lig med oldhøjtysk i bred forstand, dvs. inklusive langobardisk (i middelalderens Italien). De moderne elbgermanske sprog omfatter tilsvarende højtysk i bredeste forstand, herunder moderne standardtysk, øvretyske dialekter, til dels mellemtyske dialekter og luxembourgsk samt schweizertysk, elsassisk (i Frankrig) og kimbrisk (i Norditalien).
Lydlige ændringer
Vokaler
*e₂ > ia, ie, ea
- ohty. hiez, hiaz ‘hed, blev kaldt’ ~ oldsaksisk hēt
- ohty. hiar ’her’ ~ oldsaksisk hēr
- ohty. miata ’løn’oldsaksisk mēda
*ō > uo,
- ohty. fuoz ’fod’ ~ oldsaksisk fôt
- ohty. guot ’god’ ~ oldsaksisk gôd
- ohty. bruoder ’broder’ ~ oldsaksisk brôthar
*eu > io / iu
*eu bliver til io som i oldsaksisk, ved i- og u-omlyd dog til iu (hvorved det falder sammen med det gamle iu). Det ser man feks. i forholdet mellem infinitiven og diverse bøjningsformer:
- ohty. biotan ’byde’ ~ biutu ’jeg byder’
- ohty. liogan ’lyve’ ~ liugis ’du lyver’
- ohty. klioban ’kløve’ ~ kliubit ’han/hun kløver’.
Sydpå i de øvretyske dialekter bliver io også til iu foran labialer og velarer.
Konsonanter
*w > Ø / __ C
Dvs. *w- forsvinder foran en anden konsonant:
- ohty. (w)liti, tysk Antlitz ’ansigt’ ~ oldengelsk (and)wlite, gotisk wlits
- ohty. ringan ’vride, presse’ ~ oldsaksisk wringan, hollandsk wringen
*h > Ø / __ C (dialektalt)
*h- forsvinder foran konsonant i mange dialekter:
- ohty. (h)loufan ’løbe’ ~ oldsaksisk hlôpan, oeng. hlēafan, oldn. hlaupa
- ohty. ring ~ oldsaksisk og oeng. hring, oldn. hringr.
Dette sker også i istvæonisk, jf. oldnederfrankisk lōpan, ring.
Den højtyske lydforskydning
Ustemte lukkelyde blev frikativer i ud- og indlyd efter vokaler:
- ohty. skif ’skib’ ~ oldsaksisk skip
- ohty. fuoz ’fod’ ~ oldsaksisk fôt
- ohty. hwaz ’hvad’ ~ oldsaksisk hwat
- ohty. ik ’jeg’ ~ oldsaksisk ik
- ohty. offan ’åben’ ~ oldsaksisk opan
- ohty. ezzan ’spise’ ~ oldsaksisk etan
- ohty. mahhon ’lave’ ~ oldsaksisk makôn
De blev til gengæld affrikater i tre stillinger:
a) i forlyd:
- ohty. pflegan ’pleje’~ oldsaksisk plegan
- pfunt ’pund’~ oldsaksisk pund
- ziohan ’trække’ ~ oldsaksisk tiohan
- khorn ’korn’ ~ oldsaksisk korn
b) i ind- og udlyd efter sonant
- ohty. helpfan ’hjælpe’ ~ oldsaksisk helpan
- dorpf ’landsby’ ~ oldsaksisk thorp
- herza ’hjerte’ ~ oldsaksisk herta/herte
- ohty. holz ’træ’ ~ oldsaksisk holt
- werch ’arbejde’~ oldsaksisk werk
- skalch ’skalk’ ~ oldsaksisk skalk
c) ved gemination:
- ohty. skepfen ’skabe’ ~ oldsaksisk skeppian
- sezzen ’sætte’ ~ oldsaksisk settian
- wechan ’vække’ ~ oldsaksisk wekkian
Initialt *k- blev kun affrikeret længst mod syd, og moderne standardhøjtysk har k-, men schweizertysk og de sydligste tysk-østrigske dialekter har kch-/ch-, fx:
- schweizertysk (k)chind ’barn’ ~ tysk Kind
- chuchichaschli ’køkkenskab’ ~ tysk Küchenkästchen.
Schweizertysk k- udtales som kch- foran vokal også i fremmedord som inka (inkcha). Udviklingen (i hvert fald ved geminater) kan bestemmes til før hunnerkongen Attilas død i 453 e.Kr., da navnet på tysk er blevet til Etzel.
Stemte lukkelyde blev ustemte, dog ikke konsekvent i alle dialekter. Mest konsekvent er de sydlige varianter som alemannisk (i dag schweizertysk), bayersk (i dag også østrigske dialekter) og langobardisk (i dag kimbrisk). Jf.
- ohty. tochter ’datter’ ~ oldsaksisk dohtar
- ohty. biotan ’byde’ ~ oldsaksisk biodan
- ohty. bitten ’bede’ ~ oldsaksisk bidden
- østfrankisk beran ’bære’ ~ bayersk/alemannisk peran,
- østfrankisk geban ’give’ bayersk kepan
- tysk brennen ’brænde’ ~ kimbrisk prennen
- tysk dunkel ’dunkel’ ~ kimbrisk tunkhl
- middelhøjtysk zagel ’hale’ ~ kimbrisk zakkl
Langobardiske navne indeholder ofte andetled som perg(a), -pert, -prand, jf. Godepert, Gundperga og Liutprand
Moderne standardtysk har i forlyd kun *d > t. At det er denne, der blev mest udbredt og havde nemmest ved at overleve, skal ses i sammenhæng med lydændring d).
*þ > d
Sker også fra oldsaksisk til middelnedertysk.
- tysk Dirne ’terne’ oldsaksisk thiorna
- tysk drei ’tre’ oldsaksisk thrīe
- tysk Durst ’tørst’ oldsaksisk thurst.