-u (m., f., n.)
Gik germ. *-u tabt i udlyd og i sidste stavelse før -s og ‑m, lige som germ. *-a og *-i gjorde? I så tilfælde må –u være blevet genindført i mange af de nedenstående former. Det er mærkeligt, at det samme ikke er sket i a– og i-stammerne – det mest sandsynlige er nok, at *u bevaredes i alle endestavelser.
*-eu̯ > germ. *-au i sidste stavelse – siger Bjarne og Olander.
| ‘søn’ m. | ‘hånd’ f. | ‘kvæg’ n. | ||
| Sg. | ||||
| N | sunus | handus | faihu | M *-us N *-u |
| G | sunaus | handaus | faihaus | *-eu̯s |
| D | sunau | handau | faihau | *-ēu̯ = lokativ |
| A | sunu | handu | faihu | M *-um N *-u |
| V | sunu, -au | *-u, *-ou̯ | ||
| Pl. | ||||
| N | sunjus | handus | *-eu̯-es > *-iwiz > *-ius/*-ijus | |
| G | suniwe | handiwe | *-eu-om | |
| D | sunum | handum | *-n-m̥is | |
| A | sununs | handuns | *-uns |
Genitiv singularis
Genitiven antages traditionelt at afspejle ie. *-ou-s. Men som bl.a. Olander og Bjarne (s. 71 i kompendiet) bemærker, peger den komparative evidens snarere på *-eu̯-s. Så den regelmæssige refleks af ie. *-eu̯ var nok snarere germansk *-au̯.
Dativ singularis
Kommer af en endelsesløs langtrinslokativ *-ēu̯, som vi også ser i vedisk lok.sg. sūnáu
Genitiv pluralis
Se forklaringer under a-stammerne, s. 1.
Dativ pluralis
I stedet for *-n̥-mis.