Der findes flere forskellige type af *ō-stammer i germansk.
Urgerm. *ō-stammer
- Urgerm. *‑ō- < det urie. femininumssuffiks *‑ah₂-.
- Suffikset dannede feminum til de urie. *o-stammer (som blev til de germanske *a-stammer).
- Den mest relevante lydlov er:
*ah₂ > *ā > germ. ō, som > a/__{#, N#} - Mange af disse stammer går dernæst over til de feminine ōn- og īn-stammer, se nedenfor
| Sg. | ‘gave’ | Urie. endelse |
| N | giba | *-ah₂ |
| A | giba | *-ah₂-m |
| G | gibos | *-ah₂-as |
| D | gibai | *-ah₂-ai̯ |
| Pl. | ||
| N | gibos | *-ah₂-as |
| A | gibos | *-ah₂-ns |
| G | gibo | *-ah₂-om |
| D | gibom | *-ah₂-mos |
Urgerm. *i̯ō- og *iō-stammer
Dette suffiks har tre ophav i urie:
- Urgerm. *-i̯ō- < urie. *-i̯ah₂-
Dannede femininum til tematiske stammer på urie. *-i̯o. - Urie. *-ih₂-/-i̯ah₂-, der dannede femininum til konsonant- og *u-stammer.
Vi ser dette såkaldte devī-suffiks i ved. devī́, gen. devyā́s ‘gudinde’ < *ih₂. *‑i̯eh₂-s. - Urie. *-ih₂-, der dannede både maskuline og feminine afledninger.
Vi ser dette såkaldte vr̥kī́-suffikset i ved. vr̥kīs, gen. vr̥kíyas ‘hunulv’ < *‑ih₂-s, *‑ih₂m̥
Relevante lydlove er:
- *‑ah₂ > germ. *ō > *a/__ {#, N#}
- *-ih₂ > germ. *-ī > *i/__{#, N#}
- *-i̯ah₂- > germ. *-ijō- efter en tung stavelse (Sievers lov).
Mange af disse stammer går dernæst over til de feminine īn-stammer.
| Sg. | ‘slægt’ | ‘bånd’ | Urie. endelse | |
| N | sibja | *-i̯eh₂ | bandi | *-i̯h₂ |
| A | sibja | *-i̯eh₂-m | bandja | *-i̯eh₂-m |
| G | sibjos | *-i̯eh₂-as | bandjos | *-i̯eh₂-s |
| D | sibjai | *-i̯eh₂-ei̯ | bandjai | *-i̯eh₂-ei̯ |
| Pl. | ||||
| N | sibjos | *-i̯eh₂-s | bandjos | *-i̯eh₂-es |
| A | sibjos | *-i̯eh₂-m̥s | bandjos | *-i̯eh₂-m̥s |
| G | sibjo | *-i̯eh₂-om | bandjo | *-i̯eh₂-om |
| D | sibjom | *-i̯eh₂-mis | bandjom | *-i̯eh₂-mos |
Nominativ singularis
Formerne giba, sibja er dannet med *-ah₂- og *-i̯ah₂-; bandi er dannet med *-ih₂-, der aflød med *-i̯eh₂- (jf. ved. nom.sg. devī́, gen.sg. devyā́s).
Samme mønster ses i slavisk. Her er de indoeuropæiske *ah₂-stammer videreført som slaviske ā-stammer. De har normalt nom.sg. på ‑a, feks. oksl. žena ‘kvinde’ – men en særlig type har fællesslavisk *-i; således oksl. bogyn’i, der sjvot nok betyder ‘gudinde’ (ligesom devī́). Endelsen går tilabge til *-ih₂, så også i slavisk er devī́-typen blevet blandet sammen med *ah₂-typen.
Akkusativ pluralis
Urie. *-i̯ah-n̥s giver i vedisk -ās (ovf. m. *-ōns > -ān). I germansk skulle vi vel have ventet *‑aus; her er akkusativen dannet analogisk efter nominativen.
Mere om devī-stammer
Disse dannelser er typisk femininer til maskuline ord, således:
- mawi, gen. maujos ‘pige’, ON mær < nom. *magʰ-u-ih₂, gen. *magʰ-u-i̯eh₂-s, dannet som femininum til magus ‘dreng’
- frijondi ‘veninde’, afledt af frijonds m. ‘ven’
Hyppigt bruges suffikset også til at danne verbalabstrakter:
- bandei f. ‘bånd’ er en *-ih₂-/-i̯eh₂-afledning til bindan (dvs verbalabstraktum)
vr̥kī-stammerne
Disse stammer bøjedes som konsonantstammer og havde således -s i nominativ singularis (ved. vr̥kī́ḥ). Deres køn afhang af betydningen. De var typisk afledninger til tematiske stammer (ved. ratha- m. ‘vogn’→ rathī́ḥ m. ‘vognstyrer’; vr̥ka- m. ‘ulv’→ vr̥kī́ḥ f. ‘hunulv’). I germanks overgår de typisk til bandi-typen germansk. Det mest entydige eksempel er måske det oldnordiske ord for ‘hunulv’:
- ylgr ‘hunulv’ < urie nom.sg. *u̯l̥kʷ-ih₂-s