Navneord (substantiver) i germansk har arvet en del morfologisk kompleksitet fra ursproget. Det drejer sig om:
- Tal – ental (singularis) og flertal (pluralis). Nogle mener, der også er spor af total (dualis).
- Køn – maskulinum, femininum og neutrum.
- Kasus – nominativ, akkusativ, dativ, genitiv. Af og til finder man også spor af andre kasus, især instrumentalis og vokativ.
- Fleksionsklasser (baseret på (derivations)stammer)
Brug af kasus
Gotisk har fire kasus der i store træk anvedes til at markere subjekt, objekt, indirekte objekt og ejefald.
| Kasus | Brug | Eksempel |
| Nominativ | subjekt | Hunden (N) bider manden |
| Akkusativ | objekt | Hunden bider manden (A) |
| Dativ | indirekte objekt | Jeg gav min gode ven (D) en bog |
| Genitiv | sammenknytning, ejerskab | Hundens tænder er skarpe |
De vigtigste fleksionsklasser
Hvert substantiv tilhører en fleksionsklasse, også kaldet en stammeklasse, der bestemmer, hvordan substantivet bøjes i de forskellige kasus. Substantiver der tilhører a-stammerne har feks. suffikset -a- og bøjes ens.
En stamme er den grundliggende form et ord har, når man fratrækker kasusendelserne.
Ordet *daga- ‘dag’ er således en a-stamme, da den sidste lyd i stammen, i hvert fald i det urgermanske grundsprog, var *a. På grund af svind af svagtryksvokaler i germansk kan vi dog ofte ikke se stammvokalen længere i de germanske enkeltsprog.
De forskellige fleksionsklasser er nedarvet fra urindoeuropæisk, men har undergået forskellige lydlige udviklinger, så de fremtræder forskelligt i de forskellige indoeuropæiske enkeltsprog. For eksempel kommer de germanske a-stammer af indoeuropæiske o-stammer, da ubetonet *o blev *a i urgermansk.
Daga- katagoriseres ikek blot osm s-stamme, men også som vokalstamme, sideordnet med o-stammer, i-stammer og u-stammer. På samme måde er en stamme som fadar m. ‘far’ både en r-stamme og en konsonantstamme
Læs mere om vokalstammerne og konsonantstammerne.