Det urie. suffiks *-ter- dannede slægtskabsbetegnelser. Nomina agentis kunne dannes med et suffiks *-ter-/*-tor- (lat. lec-tor ‘en læser’); den dannelsestype er ikke overleveret i germansk. Det er uklart, om det *-ter- der dannede slægskabsbetegnelser er beslægtet med det suffiks der dannede nomina agentis.
Udover u-stammen sunus har germansk arvet fire af de indoeuropæiske slægtskabsbetegnelser. De bøjes allesammen ens. Det drejer sig om:
- *ph₂-tér- > fadar (men det gængse ord er atta, en n-stamme )
- *bʰráh₂-ter- > got. broþar
- *mah₂-tér- > on. móðir (‘mor’ hedder aiþei på gotisk)
- *dʰug̑ʰ-tér- < got. dauhtar
- *su̯é-sor-, som analogisk er blevet til *swes-tar > got. swistar
Lydregler:
- *-ēr > germ. -ar
| ‘far’ | ||
| N | fadar | *-tēr |
| A | fadar | *-ter-m̥ |
| D | fadr | *-tr-i |
| G | fadrs | *-tr-os |
| V | fadar | *-ter |
| Pl. | ||
| N | fadrjus | fra u-stammerne (*-eu̯-es) |
| A | fadruns | *-trn̥s |
| D | fadrjum | fra u-stammerne |
| G | fadre | uklar |
Dativ flertal
Vi venter **faþurm med *r̥ > ur. Formen faþrum er vel analogi med de andre svage former, der alle har faþr, og med u-stammernes endelse -um. Det er i øvrigt ikke unormalt, at *-r̥- > *-ur omstilles til *-ru-, hvis der er et analogisk pres fra resten af paradigmet, som her.
Måske indfydelsen fra u-stammerne skyldes, at ‘søn’ var en u-stamme?