På vejen til urgermansk fandt der en hel del udviklinger af gamle konsonantgrupper sted. Disse udviklinger havde typisk karakter af assimilationer. Nedenstående udviklinger er alle fællesgermanske og altså ikke særlige for gotisk.
Urie. -Dt- > urgerm. *-ss-
D står her for en dental lukkelyd. Denne udvikling sker også i italisk og keltisk; den ses typisk i gamle passivparticipier på *-tó- til rødder, der udlyder på -D-, fx:
- Urie. *u̯idtós > *u̯ittós ’kendt, vidst, set’ (perf.ptc.pass. af *u̯ei̯d- ’kende, vide, se’) > urgerm. *wíssaz > glda. viss, da. vis ~ gr. οἶδα ’jeg ved’, germ. *wait ’jeg ved’ < perf. ’jeg har set’; lat. videō ’jeg ser’, vīsō ’besøge, kigge på’ < desiderativ *u̯id-h₁s- ’ønsker at se, beslutter at se’
- Urie. *mith₂-tós > *mittós ’ombyttet, falsk’ (perf.ptc.pass. af *mei̯th₂- ’bytte, veksle’) > urgerm. *missaz > da. mis- ~ latin mittō ’sende, udsende etc.’, russisk mjésto ’by’ < *mei̯(th₂)-sth₂-o- ’handelssted’
- Urie. *klat-tós ’(noget) lastet/ ladet’ > urgerm. *hlassaz > oldisl. hlass, glda. lass, da. læs (med analogisk -æ- fra verbet læsse) ~ russ. klast’ ‘sætte’, litauisk klóti ‘dække’. Verbet er germ. *hlaðan- > oldisl. hlaða, da. lade
Urie. *-TsT- > urgerm. *-sT-
- Urie. *u̯od-sḱ- ‘gøre våd, vaske’ > *waskōn > da. vaske; afledt til roden i urie. *u̯ód-r̥ ’vand’
- Urie. *rudʰ-(s-)sth₂o- eller *rudʰ-s-to- ’rødfarvning, rust’ > urgerm. (*rudsta- > *rutsta- >) *rusta- > da. rust
Urie. *-Dl- > urgerm. *-ll-
- Urie. (nordvest-ie.) *skʷetlo- > urgerm. *spella- > got. spills ’fortælling’, eng. spell ’fortryllelse’ ~ walisisk chwedl, oldirsk scél ‘historie, fortælling’
- Urie. *sth₂-tlo- ’sted, hvor man stiller (dyr) op’ > urgerm. *stalla- > oldn. stallr, ohty. stall ’stald’ ~ latin stabulum ’stald’
Urie. *-l-tl- > urgerm. *-ll-
(således Guus Kroonen), fx
- Urie. *tl̥(h₂)-tlo- ’støttebjælke, bærebjælke’ (min rekonstruktion af betydningen), afledt af *tel(h₂)- ‘tåle, udholde’, jf. lat. tollō ’løfter’ > urgerm. *þulla- ’(åre)told’ ~ latin tabula ’bord’ (med tab af det første –l- pr. dissimilation), litauisk tìltas ’bro’ (som til gengæld har tab af det sidste -l- pr. dissimilation)
- Urie. *pl̥h₁-tlo- ’noget til at fylde op med’ > urgerm. *fulla- > oldn. full ’kalk, drikkebæger’, oeng. full ’kop’ ~ *pleh₁-tro- græsk plḗtron ’åreblad’ < *’øse’
Urie. *-sl- > (*-zl- >) urgerm. *-ll-
- Urie. *grus-leh₂- ’noget kruset’ > urgerm. (*kruzlōn- >) *krullōn- , middelnty. krulle, lånt til da. som krølle
- Urie. *gnus-lo- ‘noget knust’ > urgerm. *knuzla- > *knulla-, oldisl. knollr, da. knold
Urie. *-ln- > urgerm. *-ll-
- Urie. *pl̥h₁nos ‘fuld’ > urgerm. (*fulnaz >) *fullaz, fornsv. fulder, da. fuld ~ latin plēnus, sankrit pūrṇa-, russ. pólnyj, litauisk pìlnas, oldirsk lán
- Urie. *u̯l̥h₂-neh₂ uld’ > urgerm. (*wulnō > *wullō), glda. ull, da. uld ~ hittitisk ḫulanaš, russ. vólna, litauisk vílnas, sanskrit ū́rṇā, latin lāna
Urie. *-nu̯- > urgerm. *-nn-
- Urie. *tn̥u̯is ‘tynd’ > urgerm. *þunnia- (ty. dünn, eng. thin, da. tynd) ~ latin tenuis ’tynd; fin; svag’
- Urie. *man-u̯-o- ‘mand’ > urgerm. *manna-, jf. skt. mánuṣ- ’mand’
- Urie. *ĝénu̯-u- ‘kind, kæbe’ > urgerm. *kinwuz > *kinnuz, got. kinnus, glda. kin, da. kind ~ græsk génys ‘kæbe‘, vedisk hánu, armensk cnawt ds.
Urie. *-sm- > urgerm. (*-zm- >) *-mm-
- Urie. *tosmōi ‘denne’ (dat. mask. sg.) > urgerm. (*þazmōi >) *þammōi (got. þamma, oldhty. demu, ty. dem) ~ litauisk tásmai ds.
- Urie. *h₁ésmi ‘jeg er’ > urgerm. *ezmi > *emmi, oldisl. em ~ oldlitauisk esmi, sanskrit ásmi
Urie. *-ms-(m)- > urgerm. *-mm-
- Urie. *tems- ‘mørk’ > urgerm. (*þimz- >) *þimm- (oldnty. thimm) ~ litauisk tamsùs ’mørk’, oldindisk tamsà ’mørke’
- Urie. *moms-mo- ‘kød’ > førurgerm. *mamz-ma- (lånt ind i nordsamisk som muošmi ‘kød fra låret af rensdyr’; beviser, at dannelsen ikke er **moms-ó- > **mamz-a-) > urgerm. *mammō > got. mammo; afledning til urie. *mems- ‘kød’ > got. mimz, sanskrit māṃsa-, albansk mish ‘kød’, latin membrum ‘led; kropsdel’
- *gʷroms-(m)ó- ’fugtig’ > urgerm. *kramma- > got. qrammiþa- ’fugt’, oldisl. krammr ’fugtig’ ~ russ. grjáznut’ ’synke ned i noget klistret’, litauisk grim̃sti ’synke’
Urie. *-nm- > urgerm. *-mm-
- *kon(H)mō ’skinneben; knæhase; lår’ > urgerm. (*hanmō >) *hammō, jf. oldisl. hǫm ’lår’, oldeng. hamme, eng. ham ’skinke’~ oldirsk cnáim ‘ben’, græsk κνήμη’lår’. Muligvis dannet med samme suffiks *-mo- om kropsdele som *moms-mo- ovenfor
Urie. *-nti̯- > (*-nþj- >) urgerm. *-nj-
- *h₁s-n̥t-i̯o-s ‘sand’, egl. præs.part. ‘værende’ > urgerm. (*sunþjaz >) *sunjaz > got. sunjis ~ sanskrit satyá-, avestisk haiϑiia- ’sand, virkelig’
Urie. *-ntn- > (*-nþn- >) urgerm. *-nn-
- *sentno- ‘tænke, sanse, længes efter’ > urgerm. *sinþnan- > *sinnan, jf. oldhty. oldeng. sinnan ~ latin
sentiō ‘mærke, føle’, litauisk sintėti ’tænke’ - *dentnō- ‘tinde’ > urgerm. *tendnō- > *tennō-/*tinnō-, middelnty. tinne, lånt til dansk som tinde, oldhty. zinna ~ oldirsk dind ’højdedrag; by; bjergtop’