| labialer | dentaler | velarer | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| lukkelyde | p [p] | b [b] | t [t] | d [d] | k [k] | g [g] |
| hæmmelyde | f [f] | b [β] | þ [θ] | d [ð] | h [h, x] | g [γ] |
| sibilanter | s [s] | z [z] | ||||
| nasaler | m [m] | n [n] | g [ŋ] | |||
| likvider | l [l] | r [r] | ||||
| semivokaler | w [w] | j [j] | ||||
Lukkelyde og hæmmelyde (inkl. sibilanter)
De ustemte lukkelyde p t k forekommer initialt, medialt og finalt. Medialt kan de også forekomme som geminater pp (kun i låneord) tt kk.
De stemte lukkelyde b d g forekommer initialt samt medialt og finalt efter konsonant (m eller n). Medialt kan de forekomme som geminater bb dd gg.
Medialt bliver de stemte lukkelyde b d g til stemte hæmmelyde [β ð γ]. Dog bliver dette forskel ikke gengivet i stavemåden, fx goda [goːða].
Udlydshærdning
Ordfinalt bliver de stemte lukkelyde b og d til ustemte hæmmelyde, stavet <f> og <þ>. Nogle mener, det samme gælder også for g, der bliver til et ustemt hæmmelyd [x]. Dog bliver det aldrig stavet med <h>, der ellers findes ordfinalt i fx þurh ‘gennem’, -uh ‘og’.
En lignende hærdning fremkommer også foran s, fx nom.sg. hlaifs ‘brød’ (dat.sg. hlaiba), nom.sg. guþs ‘gud, Gud’ (dat.sg. guda), men nom.sg. dags ‘dag’, måske udtalt [daxs].
Udlydshærdning rammer også z, der staves <s>.
Især i Lukas-evangeliet finder vi dog, at <b d z> skrives ordfinalt, dvs. uden gengivelse af udlydshærdning.
Sonoranter (nasaler, likvider og semivokaler)
Nasalerne m og n forekommer både initialt, medialt og finalt. Medialt kan de også gemineres som mm og nn.
Den velære nasal [ŋ] forekommer kun foran velarene g k q. Disse konsonantforbindelser skrives normalt <gg>, <gk> og <gq> efter græsk mønster, fx aggilus [aŋgilus] ‘engel’ ← gr. ἄγγελος. I Lukasevangeliet finder vi dog stavemåden <ng> osv., fx <bringiþ> for briggiþ ‘bring’.
Bemærk at trigrafen <ggw> kan både stå for lydforbindelsen [ŋgw] i fx siggwan ‘synge’ og [gːw] i fx triggws ‘tryg’.
Likviderne r og l forekommer både initialt, medialt og finalt. Medialt kan de også gemineres til rr og ll.
Halvvokalerne w og j forekommer oftest foran vokal. Dog findes halvvokalen w ordinitialt foran r i fx wrohjan ‘anklage’ eller medialt foran j i fx balwjan ‘pine, plage’. Konsonantforbindelsen ggw kan også forekomme foran s, fx triggws ‘tryg’. En labial halvvokal [w] indgår også i lydforbindelsen [kw], stavet <q>, samt [hw], stavet <ƕ> (‘hwair’).
I bøjningsparadigmet kan halvvokalerne w og j veksle med vokalerne u hhv. i, fx nom.sg. mawi, gen.sg. maujos ‘mø’.
Assimilationer
Ordfinalt -h i konjunktionen -(u)h ‘og’ assimileres ofte til det første lyd i næste ord, især þ og s, fx wasuþ~þan (was-uh þan ‘og der var’), nis~sijai (ni-h sijai ‘skal ikke være’).
På lignende måde assimileres z i forleddet uz- ‘ud’ til et efterfølgende r, fx ur-rannjan ‘udgå’.
Læs mere om historiske → konsonantassimilationer