Sonoranter er konsonanter, der artikuleres uden lukke (modsat lukkelyde, feks. p, t, k, b, d, g) og uden friktion (modsat frikativer, feks. s, þ, h). Sonoranternes modstykker, lukkelydene og frikativerne, kaldes obstruenter. Typiske sonoranter er nasalerne n, m, halvvokalerne j, v og likviderne l og r.
Vokaler og sonoranter er vokoider. Ligesom vokalerne kommer al lyden i en sonorant nemlig fra stemmen – der er ingen hvislen eller fløjten eller eksplosion, kun stemmen, og ligesom med vokalerne modificeres sonoranternes lyd af, hvordan taleorganerne er indstillet.
Forskellen på sonoranter og vokaler er, at sonoranter kan stå i de positioner, som andre konsonanter kan, dvs. i begyndelse og slutningen af stavelsen. I indoeuropæisk kunne sonoranterne dog også vokaliseres, dvs. de kunne stå midt i stavelsen og bære trykket.
I germansk udspaltes de vokaliserede sonoranter i en støttevokal /u/ efterfulgt af en konsonantisk sonorant. Feks. bliver urie. *r̥ > gm. *ur. Lige præcis denne sekvens undergår brydning til aur i gotisk, i følge den velkendte regel.
I modsætning til i så mange andre sprog er sonoranterne helt upåvirkede af efterfølgende laryngaler.
Urie. *r̥ > *ur > got. /ɔr/ <aur>
- faúra ‘foran’ /fura/ < urgerm. *fura, urie. *pṛH-eh₂-
- haúrn ‘horn’ /hurn/ (n. a-st.) < urgerm. *hurna- < urie. *k̂ṛ-no-
- waúrd ‘ord’ (n. a-st.)< urgerm. *wurða- < urie. *u̯r̥tʰóm < *u̯r̥h₁-tó-m, jf. lat. verbum ‘ord’, lit. var̃das m. ‘navn’
Urie. *l̥ > got. ul
- fulls ‘fuld’ < urgerm. fulla- *pl̥h₁-nó-
- fulhsni (n. ja-st.) ‘det skjulte’ ← urgerm. adj. *fulhsnaz, nultrin af *felhan- ‘skjule, fjæle’, got. (us‑)filhan ‘begrave’ < urie. *pel-k- ‘indhylle’
Urie. *m̥ > got. um
- gaqumþs ‘forsamling; synagoge’ (f. i-st.) < ga- < urie. *ko(m)+ gʷm̥-ti-
- taíhun,‘10’ < gm. *tehun < urie. *dék̂m̥(t); jf. on. tíu, oe. tēon, oht. zehan samt skt. dáśa, gr. δέκα, lat. decem
- hund ‘100’ < *k̑m̥tóm; jf. skt. śatám, av. satəm, gr. ἑκατόν, lat. centum, oir. cēt, lit. šim̃tаs, got. oe. hund, oht. hunt)
Urie. *n̥ > gm. *un > got. un
- un- ‘u-, ikke-’ < n̥-
- broþruns, akk.pl. (m. r-st.) < *bʰrah-tr-n̥s